Et hyggeligt, lille resort med en skøn beliggenhed ved stranden. De 19 fritstående bungalows er opført i naturmaterialer, så de passer perfekt ind i de smukke naturomgivelser.
Mayalay Beach Resort er et lille resort beliggende direkte ved stranden, og anses af mange som et af de resorts, der har den bedste beliggenhed på øen Koh Ngai.
Resortet byder på 19 små fritstående bungalows bygget i naturmaterialer som træ, bambus og palmeblade. Alle bungalows er identiske og eneste forskel er placeringen, så vælg mellem Lay Maya bungalow i haven og Sea Maya bungalow med udsigt til stranden og havet. Alle er på 31 m2, enkelt indrettet med aircondition, seng med myggenet, minibar, kaffe/te-faciliteter og terrasse med liggestole. Alle har udendørs badeværelse. Der er gratis wi-fi på hele resortet.
På Salalay Restaurant serveres et godt udvalg af thailandske og internationale retter samt tropiske og forfriskende drikkevarer i Chaolay Bar. Hotellet tilbyder leje af kajak og personalet er behjælpelig med at arrangere trekking på øen, snorkling, dykning og udflugter til de nærliggende øer.
Officiel hotelkategori: TBA
Kontakt os på
ferie@profilrejser.dkRejsekonsulenter, Profil Rejser
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.