Få et tilbud

Rejser til Sri Lanka En overflod af oplevelser

En rejse til Sri Lanka slutter aldrig

Få lande i verden byder på samme mangfoldighed, som den du kan opleve på en rejse til Sri Lanka. Fra safari til skønne strande, fascinerende templer, gamle kongebyer og en dramatisk fortid. Her er nok at opleve til flere rejser. Vi hjælper dig med at planlægge din ferie på Sri Lanka, så du oplever netop det, du drømmer om, på den bedste måde. Vi håndplukker hoteller og oplevelser, og vi tilpasser alt til dig.

Skal man beskrive Sri Lankas historie i ét ord, må det være dramatisk. Sri Lanka har bestået af et kludetæppe af kongedømmer, og påvirkningen fra Indien og indvandring herfra er stor. Singalesere og tamilers forskellige interesser resulterede i en borgerkrig frem til 2009.

Inden da satte kolonitiden sit præg på Sri Lanka. Først portugiserne, så hollænderne og senest englænderne har hersket her. I UNESCO-beskyttede Galle Fort på det sydlige Sri Lanka kan du udforske de smalle gader med portugisiske huse og kirker, og i højlandet breder englændernes teplantager sig. Synet af den veltrimmede frodighed er magisk.

mand stå med cykel med kokosnødder

Oplev Sri Lanka på cykel

Fantastiske naturscenerier venter dig, og det er helt særligt at opleve dem på vandre- og cykelture. Se landsbyer ved Galle og i kongebyen Polonnaruwa på cykel tage på vandretur i Knuckles Mountain Range i centrum af den dråbeformede ø. Snør også vandreskoene i Horton Plains, hvor bjergsiderne falder dramatisk ned i dybet ved World’s End. eller ved Little Adam’s Peak, hvor du belønnes med udsigt til teplantagerne. Er du virkeligt garvet vandrer du til toppen af det hellige bjerg Adam’s Peak. God tur!

polonnaruwa ruin i junglen

Kulturelle seværdigheder

I den centrale del af Sri Lanka finder du ”den kulturelle trekant” med 6 af Sri Lankas 8 UNESCO-beskyttede seværdigheder. Det er svært at forestille sig den første rejse til Sri Lanka uden et besøg her, hvis du er bare lidt kulturelt interesseret. Oplev den gamle kongeby Polonnaruwa, citadellet Sigiriya på toppen af Løveklippen, klippetemplet i Dambulla og Tandens Tempel i Kandy, som mange rejser til Sri Lanka kommer naturligt forbi. Er du ekstra interesseret i kultur og historie, så læg også vejen omkring den hellige by Anuradhapura.

Strandferie på Sri Lanka

Sri Lanka har fantastisk smukke strande. De er oftest gyldne med relativt groft sand. Men du skal se dig for, hvis du ønsker en strandferie på Sri Lanka, for strøm og bølger er bestemt af sæsonerne og monsunens vinde. Især vigtigt, hvis du rejser til Sri Lanka med børn.
Din rejserådgiver kan vejlede dig om strandferie på Sri Lanka. Den ultimative badeferie er at kombinere med Maldiverne en kort flyvetur væk.

Forkæl dine smagsløg

sri lankansk mad
kvinde kigger på en mur
leopard ligger i et træ

Sri Lanka har et fantastiske dyreliv.

Der lever tusinder af vilde elefanter. Den største koncentration er i Udawalawe i det sydlige Sri Lanka, og i Minneriya samles hundreder af elefanter omkring Kong Mahasens gamle vandreservoir om sommeren. Mindre kendt er Gal Oya, hvor du kan bo på en lodge inde i nationalparken.
På din safari kan du også møde mange andre dyr. Yala har f.eks. verdens største koncentration af leoparder, men du skal være heldig for at se dem. Her er også læbebjørne, elefanter, bøfler og et rigt fugleliv. Endelig er Mirissa et af de bedste steder i verden at tage på hvalsafari!

Utrolige udsigter

kvinde står i theplantage

Sri Lanka – hvor skal du bo?

Se vores udvalgte hoteller på Sri Lanka

vores rejseekspert Dennis Profil Rejser

Dennis Thuesen

Rejseekspert, Sri Lanka

Drømmer du om Sri Lanka?

Tag en snak med Dennis eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Sri Lanka.

Sri Lanka

Featured Image

Sri Lanka – hvornår er det bedst?

Du kan rejse til Sri Lanka hele året, men da Sri Lanka er en ø og påvirket af havstrømme og monsuner, kan der være forhold i vejret, som du med fordel kan tage hensyn til, når du planlægger din rejse til Sri Lanka.

Temperatur

25 – 29 °C

Nedbør

2 – 30 cm

minneriya national park elefanter sri lanka

Alt på din rejse skræddersyes

Ud fra dine ønsker og drømme tilrettelægger, booker og koordinerer vores rejseeksperter din rejse ned til mindste detalje. Derfor kalder vi rejserne, du ser, for rejseforlag.  De danner nemlig blot udgangspunktet for hvad, der kan blive til din rejse, når du har valgt til og fra.

Rejsevejledning til Sri Lanka

Har du brug for visum? Hvad med vacciner? Og hvad skal du pakke til din rejse?