Få et tilbud

Rejser til Kroatien Adriaterhavets skønhed

Skærgård, strande og store fortællinger

Med sin imponerende kystlinje, nationalparker og mere end 1.200 øer spredt i Adriaterhavet
er Kroatien et yndet rejsemål. Ikke alene rangerer det blandt Europas smukkeste rejsemål, det er også her det latinske Europa møder Balkan, og skaber en mangfoldig kultur rig på oplevelser. Glæd dig til historiske byer, gastronomi der mixer det rustikke med det raffinerede, smuk natur og skønne kyster med krystalklart vand.

Historiens vingesus

Når man ligger ud til kysten som en naturlig del af Adriaterhavets handelsruter og samtidig omgivet af romerne, osmannerne, venezianerne og flere endnu, vil historien automatisk sætte sine spor. Selv Østrig har Kroatien hørt under, og i nyere tid betød opløsningen af Jugoslavien endnu en dramatisk periode. Kroatien byder derfor på masser af historie og påvirkninger fra alle sider.

Katedraler, bymure og fæstninger

Kroatien er stedet, hvis du ønsker at træde ind i siderne fra en levende historiebog. Landet er rigt på arkitektoniske mesterværker, som gamle katedraler og velbevarede gamle bydele og bymure, som alle fortæller om en fortid præget af kulturel mangfoldighed og historiske begivenheder.

Oplev eksempelvis Diocletians Palads i Split og verdens største amfiteater fra Romertiden i Pula i Istrien. Men mest af alt mærker du historien, når du bevæger dig ind i de mange historiske byers gamle bydele, snuser til stemningen og idyllen.

Dubrovnik

Den UNESCO-beskyttede by Dubrovnik er intet mindre end en perle med sine brede, skinnende gader, smalle gyder, røde tage og den store ringmur. Få byer i Europa udstråler samme liv og skønhed. Samtidig er der kort til strande og Kroatiens mageløse skærgård. At Kroatien blev brugt som location for King’s Landing i Game of Thrones gav endnu en dimension til besøg i byen.

Skærgård

Et af de mest populære og smukkeste rejsemål i Kroatien er den dalmatinske skærgård syd for Split. Du kan tage på krydstogt med mindre skibe i den kroatiske skærgård, men også holde dig på land, hvor hovedattraktionerne er eksklusive Hvar, Brač med den UNESCO-beskyttede gamle bydel og Korcula, der byder på fred, frodighed og dejlige strande. Her finder du ren idyl og masser af aktiviteter at kaste dig ud i. Nyd de pittoreske havnebyer med røde tegltage og palmesmykkede havnepromenader, hvor cafeerne ligger side om side.

vores rejseekspert Mogens Profil Rejser

Mogens Gislinge

Rejseekspert, Kroatien

Drømmer du om Kroatien?

Tag en snak med Mogens eller én af vores øvrige rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Kroatien.

Kroatien

Featured Image

Kroatien – hvornår er det bedst?

Kroatien har et varieret klima. Langs Adriaterhavskysten, især i byer som Dubrovnik, er klimaet typisk middelhavsklima med varme, tørre somre og milde, regnfulde vintre.

Temperatur

6 – 24 °C

Nedbør

4 – 25 cm

Alt på din rejse skræddersyes

Ud fra dine ønsker og drømme tilrettelægger, booker og koordinerer vores rejseeksperter din rejse ned til mindste detalje. Derfor kalder vi rejserne, du ser, for rejseforlag.  De danner nemlig blot udgangspunktet for hvad, der kan blive til din rejse, når du har valgt til og fra.

Vores anbefalede hoteller i Kroatien