Få et tilbud

Rejser til Norge Mod det mægtige nord

Under nordlys eller midnatssol?

I Norge venter dig møder med naturens storslåede skønhed, midnatssolens milde lys og polarnætternes magiske nordlys. Sejl på ”Verdens smukkeste kystrute” mellem Bergen og Kirkenes og oplev et sandt vintereventyr omkring Tromsø med snescooter, hunde- slæde og samiske fortællinger. Fra fjeldenes højder omkring Lofoten og Vestrålen til de barske kyster og fjordenes dybder venter dig et væld af minderige oplevelser, hvor du mærker, føler og smager dig gennem essensen af Norges natur.

Arktisk hvalsafari

Hele året har du chancen for at se kaskelothvaler langs Nordnorges kysterne. Men mellem oktober og januar migrerer spækhuggere og pukkelhvaler langs Nordnorges kyster, og ind i fjordene, for at finde føde (særligt den Atlantiske sild). Og det er enorm oplevelse at se havets kæmper hel tæt på, mens du langsomt sejler langsomt ad fjordene forbi små øer med de høje bjerge i baggrunden.

Foto: Roger Brendhagen/Norwegian Adventure

Nordlys over øerne Reinefjord ved Lofoten

Kør på hundeslæde eller snescooter!

Mærk pulsen stige og glæden der spreder sig i hele kroppen, mens du starter snescooteren eller leder dit eget hold af ivrige huskies gennem de øde og sneklædte scenerier på hundeslæde! Du får selvfølgelig først en grundig introduktion til at styre hunde, slæde og snescooter, men herefter får du lov til både at være passager og fører!

Samernes fortælling

Gennem århundreder har samerne levet under de ekstreme naturforhold i Norden. Og på udflugter kan du blive troduceret til deres fascinerende levevis, tro og kultur. Deres fortællinger vil gribe dig, mens du i en lavvu (traditionelt samisk hyrdetelt) vil få et autentisk måltid over bål. Du vil også møde deres rensdyr og høre om hyrdernes liv.

Smag på hav og skov

Vilde urter, svampe og bær fra de dybe skove. Torsk, laks, kongekrabbe og østers fra fjorde og hav. I Norge venter et hav af store kulinariske oplevelser, der med de sublime råvarer som fundament udfoldes både på traditionel og innovativ vis. Måske har du lyst at til fange din egen kongekrabbe?

Norge Kongekrabbe fiskeri

Mogens Gislinge

Rejseekspert, Norge

Drømmer du om Norge?

Tag en snak med Mogens eller en af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr i Norge.

Norge

Featured Image

Norge – hvornår er det bedst?

Vejret i Norge varierer markant afhængigt af regionen på grund af landets lange udstrækning fra syd til nord og de mange fjorde og bjerge.

Temperatur

-11 – 12 °C

Nedbør

9 – 14 cm

Alt på din rejse skræddersyes

Ud fra dine ønsker og drømme tilrettelægger, booker og koordinerer vores rejseeksperter din rejse ned til mindste detalje. Derfor kalder vi rejserne, du ser, for rejseforlag.  De danner nemlig blot udgangspunktet for hvad, der kan blive til din rejse, når du har valgt til og fra.

Norge – hvor skal du bo?

Se vores udvalgte hoteller i Norge

Se vores udvalgte udflugter

Hundeslædetur i Tamok-dalen

6-dages luksuriøst og ekstraordinært Road Trip

Nordlyscruise og middag på fjorden

Forår- og sommereventyr under midnatssolen

Under den blå himmel, mens farverne står helt klart og solen glimter i havet, inviterer Nordnorge til et væld af aktiviteter og udflugter, der tager dig helt tæt på naturen. Spot hvaler ved Andenes på Vesterålen, fisk efter kongekrabber ved Kirkenes, sejl i kajak i de smukke fjorde og langs kysterne eller bliv på land og tag med på vandreture i fjeldene og langs brusende elve, mens du holder udkig efter ørne på Lofoten. Er du til vandreture i fjeldene, så er det næsten et must at gå den ca. to timer lange tur til toppen af Reinebringen. Du belønnes med en fænomenal 180 graders udsigt over Lofoten og Reinefjorden! Uanset hvilke oplevelser dagene er fyldt med, er der noget helt specielt i at lægge sig til ro, mens midnatssolen stråler blidt over landskaberne.

Efterår- og vinter under nordlys

Fjeldene iklædes deres hvide vinterdragt, havet bruser kraftigere og kulden indsniger sig. Men at vinteren er kommet, begrænser ikke naturoplevelserne i Norge. Tværtimod. Her oplyses mørket af stjernernes blinken og nordlysets magiske grønne neonfarver. Samtidig gør den dalende sne det muligt at vandre med snesko eller køre på snescooter og hundeslæde. Om vinteren kan du ligesom om sommeren fiske efter kongekrabber ved Kirkenes og tage på hvalsafari ved Andenes eller ved Tromsø (nov-feb).

Rejsevejledning til Norge

Har du brug for pas? Hvad med told? Og hvad skal du pakke til din rejse?