
Verdens smukkeste kystrejse finder du i Norge
På denne tolv dage lange rejse følger du den legendariske kystrute fra Bergen til Kirkenes og tilbage igen. Undervejs venter et væld af oplevelser: majestætiske fjelde, små fiskerlejer, brusende vandfald og et hav, der konstant skifter karakter med vejret og lyset.
Oplev 34 havne på 12 dage
Hver dag bringer nye syn og stemninger. Du vågner til udsigten over dramatiske fjorde, ser solen kaste gyldent lys over sneklædte tinder og oplever, hvordan landskabet forandrer sig, jo længere nordpå du sejler. Du krydser Polarcirklen, besøger 34 havne og får mulighed for at gå i land og udforske både historiske byer og små, charmerende samfund, hvor tiden synes at stå stille.
Rejsen foregår med det moderne skib Havila Kystruten, der byder på komfort, ro og panoramaudsigt fra næsten hvert et hjørne. Her kan du nyde måltider med lokale råvarer, slappe af på dækket med en varm kop kaffe – og måske være så heldig at opleve midnatssolen eller nordlysets dans på himlen.
Denne rejse er for dig, der drømmer om at komme helt tæt på Norges natur og kultur – i et tempo, hvor der er tid til både fordybelse og forundring. Her handler det ikke om at komme hurtigt frem, men om at opleve alt det smukke undervejs.
Norges smukkeste kystrejse er mere end en ferie – det er en rejse, der bliver siddende i kroppen længe efter, du er vendt hjem.
Inkluderet i denne rejse er oplevelser og udflugter på land og vand – Se rejseprogrammet herunder og læs om rejsen dag for dag.
Havila Kystruten
Havila Kystruten inviterer dig ombord på sine små kystruteskibe, der emmer af autentisk atmosfære, og hvis interiør afspejler Norges natur, som du oplever på din sejlads langs de smukke kyster forbi høje fjelde og gennem dybe fjorde. Overalt på skibet inviteres landskaberne ind. Nyd naturen fra de hyggelige fællesarealer med store gulv-til-loft vinduer og panoramaudsigt, eller mærk den friske luft på promenadedækket eller fra udkigspunktet i stævnen. Helt øverst på skibets niende dæk finder du Observation Lounge med glastag og udsigt til nattens stjernehimmel. Fra skibets fitnessrum kan du nyde udsigten til naturen, der langsomt glider forbi. Som noget helt specielt har skibene også udendørsjacuzzi, og det er selvsagt ret fantastisk at sidde i det varme vand under nordlys eller midnatssol.
Ombord er der lagt vægt på, at du skal bo rart og komfortabelt i store kahytter. Indretningen er nordisk og stilren med masser af træ og tekstiler. Nogle af kahytterne har udsigt til havet og landskaberne fra vinduet eller den private balkon, mens andre er placeret indvendigt i skibet. Vælg mellem 2-4 sovepladser. Alle kahytter og suiter indeholder som minimum, garderobeskab, tv, Wi-Fi og USB-udtag samt eget bad med bruser. Seaview Superior kahytter indeholder ligeledes en lille sofa, hårtørrer, køleskab samt muligheden for at lave kaffe/te i kahytten. Deluxe Seaview og suiterne byder også på plads til at arbejde og en større sofa, som kan slås ud til to ekstra sengepladser. Ønsker du den ultimative oplevelse ombord, så book Juniorsuiterne eller Presidential Suite – begge med balkon. Her er masser af plads til op til fire personer, og sidstnævnte har tilmed separat soveværelse samt en 15 m2 balkon med privat udendørs jacuzzi.
En stor del af rejsen Havila Kystruten er de kulinariske indtryk og smagsoplevelser. Havila præsenterer dig for de bedste norske råvarer direkte fra det hav, du sejler på, og de landskaber du oplever undervejs. Nyd både fine dining på Restaurant Hildring samt dagens kolde og varme anretninger fra menukortet på Havrand Restaurant og Havly Café.
På alle Havilas skibe kan du tilkøbe en drikkepakke. 1 enhed = en drik (1 flaske vin = 5 enheder)
Alkoholfri – Giver adgang til et bredt udvalg af alkoholfrie drikkevarer som kildevand, sodavand, juice, et udvalg af kaffe og te samt alkoholfrie cocktails, vin og øl.
Inkl. alkohol – I tillæg til det alkoholfrie udvalg, kan du også vælge mellem et stort udvalg af udsøgte vine (rød- , hvid-, dessert- og mousserende vine, som serveres i glas, samt et bredt udvalg af cocktails og lokale og internationale øl.

Norges smukkeste kystrute – flere udflugter
Tag et kig på de ekstra udflugter du kan tilkøbe. Vi hjælper naturligvis med at tilrettelægge når du har besluttet dig.
Vejledende priser
Rejseperiode
Voksen fra
Rejseperiode 20. okt – 14. dec (2025)
Voksen fra 12.580 kr.
Rejseperiode 15. dec – 31. dec (2025)
Voksen fra 12.580 kr.
Rejseperiode 1. jan – 7. jan (2026)
Voksen fra 13.180 kr.
Rejseperiode 8. jan – 30. jan (2026)
Voksen fra 13.180 kr.
Rejseperiode 31. jan – 7. mar (2026)
Voksen fra 13.180 kr.
Rejseperiode 8. mar – 31. mar (2026)
Voksen fra 14.255 kr.
Rejseperiode 1. apr – 30. apr (2026)
Voksen fra 13.920 kr.
Rejseperiode 1. maj – 31. maj (2026)
Voksen fra 14.975 kr.
Rejseperiode 1. jun – 30. jun (2026)
Voksen fra 17.630 kr.
Rejseperiode 1. jul – 31. aug (2026)
Voksen fra 16.710 kr.
Rejseperiode 1. sep – 30. sep (2026)
Voksen fra 15.385 kr.
Rejseperiode 1. okt – 12. dec (2026)
Voksen fra 12.490 kr.
Rejsen inkluderer:
Flytransport tur/retur København – Bergen
Alle kendte lufthavns- og flyafgifter
Norsktalende lokalguide på udflugter og aktiviteter
Besøg i 34 havne
Overnatning
11 nætter ombord på Havila Kystruten, Indvendig kahyt (mulighed for opgradering)
Måltider
Helpension – alle måltider serveres som á la carte
Vand til alle måltider samt kaffe, te, juice og mælk til morgenmaden
Kan tilkøbes:
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Indenrigstilslutning (ring og hør nærmere)
Tilkøbsudflugter

Drømmer du om Norges kyst?
Tag en snak med Mogens eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Norge.



































































