
Wallawaa, Negombo
Blot 20 minutters kørsel fra Colombo lufthavn ligger Wallawwa – et stemningsfuldt boutiquehotel indhyllet i tropisk grønt og med en bemærkelsesværdig ro. Indrettet i en nænsomt restaureret kolonibygning fra det 19. århundrede byder hotellet på en unik kombination af historisk charme og moderne komfort. Det perfekte sted at begynde din Sri Lanka rundrejse i et roligt tempo.
Med blot 18 værelser og suiter føles opholdet intimt og personligt. Den klassiske arkitektur er bevaret med respekt og interiøret balancerer elegant mellem diskret luksus og hjemlig varme. Hotellets hjerte er den frodige have med høje palmer og små stier, som leder til en indbydende swimmingpool.
Hotellets restaurant er et kapitel for sig. Menukortet er inspireret af det srilankanske køkken og skabt ud fra friske råvarer – mange af dem dyrket i hotellets egen køkkenhave. Her er måltiderne en sanselig oplevelse, der afspejler stedets autenticitet og kærlighed til det lokale.
Wallawwa rummer desuden en lille spa, hvor der tilbydes afslappende behandlinger, herunder massage. Hotellet har et klart fokus på bæredygtighed og arbejder målrettet med affaldsreduktion, vandbesparelse og støtte til lokalsamfundet gennem sit medlemskab i Teardrop Hotels’ grønne program.
Wallawwa er en oplagt base for den første eller sidste nat i Sri Lanka, men mange bliver gerne lidt længere. Ikke fordi der sker en masse – men fordi roen og stemningen gør noget ved én.

Vil du opleve Wallawwa?
Vi har masser af ideer til hvordan din rejse til Sri Lanka kan sammensættes, og alt kan tilpasses efter ønsker og behov, så du får præcis den rejse du drømmer om.
Wallawwa er et charmerende og eksklusivt boutiquehotel kun 20 min. fra Colombo Lufthavn. En fredfyldt oase med historisk atmosfære, frodig have og fortryllende ro

Drømmer du om Sri Lanka?
Tag en snak med Henriette eller én af vores andre rejseeksperter og få skræddersyet dit næste rejseeventyr til Sri Lanka.

























