Det er, når du giver dig selv de unikke oplevelser, at en rejse bliver til et eventyr. Nogle gange behøver du bare en enkelt nat for at opnå det, fordi du sover et sted, du aldrig glemmer. Der er muligheder lige fra igloer til luksustelte. Og fra Lapland til Kenya!
STAY COOL!
At udforske den arktiske natur i polarnatten med chance for nordlys er en af de største naturoplevelser, du kan give dig selv. Du kan fuldende det med en nat eller flere i nærkontakt med sceneriet.
Iglo Lodge, Grønland
Du kører 15 km ud i vildmarken i bæltekøretøj for at udforske islandskaberne i snesko og på snescooter. Om natten falder du i søvn ved stearinlysenes skær i din sovepose, der ligger på lammeskind i en ægte iglo. Sov godt!
200 km nord for polarcirklen ligger Icehotel. Her er hytter og komfortable værelser, men en enkelt nat skal du bo i et værelse hugget ud i is, omgivet af isskulpturer. Glæd dig til god mad og drinks ved det åbne ildsted.
At sove i luksustelt i naturen er en af tidens stærkeste trends. Du om favnes af naturens lyde og dufte, lever med døgnets rytme og har samtidig alle nødvendige faciliteter. Skal du bo under kanvas eller i en gennemsigtig boble?
9 Hornbills Tented Camp, Thailand
Er du ambitiøs livsnyder med hang til magiske havudsigter, kan du få alle lyster styret på Koh Yao Noi. Her venter et luksustelt på 108m2 med pool og butler. Det er kun for voksne, og du kan kombinere med strandferie på Koh Lanta.
Midt i Mauritius' ældste te plantage kan du overnatte i en boble med solterrasse og udsigt til sø og landskaber. Du falder i søvn med uforstyrret kig til stjernerne og vækkes af havens fugle og solens første solstråler.
I Masai Mara National Park ligger et stort privatejet reservat med luksuriøse safaritelte. Du bor direkte ud til den endeløse savanner med The Big Five og ikke mindst den store migration, hvor millioner af gnuer og zebraer vandrer.
Det er en terapi at falde i søvn under millioner af stjerner. Man føler sig uendeligt lille i det store univers. Og uendeligt priviligeret, hvis det sker som her i luksuriøse omgivelser uden noget mellem dig og hele Mælkevejen.
Soneva Jani, Maldiverne
Din 555 m2 store villa står på pæle i lagunen. Dagen går med afslapning, spa og gourmetmad i verdensklasse. Om aftenen lægger du dig i din seng og trykker på en knap. Taget glider til side, og millioner af stjerner ser ned på dig og ønsker godnat.
SeaDream er verdenst mest luksuriøse yachting-oplevelse. Du har derfor en vidunderlig kahyt, men hvorfor ikke tage en enkelt nat på en magelig daybed oppe på dækket? Man sover jo så godt i frisk havluft.
Du nyder en BBQ i solnedgangen på en fredfyldt sandbanke og går til ro i en boble med himmelseng. Efter en romantisk nat står du op til en skøn morgenmad. De andre nætter har du en lækker villa, men denne ene nat er som ingen andre.
Atlasbjergenes silhouetter forsvinder i solnedgangen, mens fakler og bål antændes en efter en. Du er midt i Agafay-ørkenen. Og du vil ikke være noget andet sted end her i dit luksuriøse beduintelt under de funklende stjerner i Marokkos klare nat.