Par sidder og kigger på solnedgang khamkeo vilaysing

Hoteller kun for voksne. Her er de 10 bedste!

Hoteller til dig, søger ægte voksentid

I Profil Rejser elsker vi børn. Men vi kender også værdien af ægte voksentid. Dér, hvor man har tid og ro sammen. Ser hinanden i øjnene. Fletter lidt fingre. Og nyder øjeblikket. Hverdagen er langt væk og erstattet af romantik og forkælelse. God mad. Måske en tur i spaen. Sejlture i solnedgangen. Altsammen uden barneskrål fra naboen og bomber i poolen.

Vores rejserådgivere har her valgt deres 10 favorithoteller, der udelukkende er for voksne. Her kommer ingen børn. Rejser du med børn, anbefaler vi at læse videre her: De 5 bedste familiehoteller

#1 9 Hornbills Tented Camp, Koh Yao Noi, Thailand

Glamping er ikke uden grund en af tidens hotteste trends, hvis man søger romantisk tosomhed i nærkontakt med naturen. På Koh Yao Noi en kort sejltur fra Phuket i Thailand ligger 9 Hornbills Tented Camp klar til at opfylde disse drømme og flere til. Aldersgrænse: 16 år.

Glamping med butler og pool

På 9 Hornbills Tented Camp har du et luksustelt med din egen store pool, butler og magisk udsigt til Phang Nga-bugtens dramatiske klippeøer og smukke solnedgange. Glæd dig til at sidde under stjernerne foran dit telt, før du går til ro. Når du står op om morgenen, flyder din morgenmad på en bakke i din pool. Hvornår har du sidst haft en kop kaffe med op fra den første dukkert?

Se rejse dertil

#2 Paradise Cove, Mauritius

På nordkysten af Mauritius skærer en smal vig sig ind i klippekysten og danner et beskyttende paradis omkring en smuk strand. Det er her, du finder boutiquehotellet Paradise Cove, medlem af Small Luxury Hotels of the World. Aldersgrænse: 18 år.

Kærlighedens bugt på Mauritius

Paradise Cove byder dig velkommen med en vidunderlig stemningen fyldt med romantik. Her er mange gemmesteder skabt for to, og ude på halvøen omkring bugten finder du palmetækkede ”love nests” med solstole omgivet af palmer og bougainvillea få skridt fra resortets infinity pool. Paradise Cove arrangerer også en række You&Me Moments, som fuldender oplevelsen. Og spaen har udendørs behandlingsrum for to. Skal der ske lidt, er her mange aktiviteter fra yoga til vandsport, og den hyggelige ferieby Grand Baie ligger lige om hjørnet.

Se rejse dertil

#3 Domes Noruz Chania, Kreta, Grækenland

Vest for Chania på Kreta ved den lille landsby Agioi Apostoloi finder du en perlerække af gyldne strande i små bugter. De lokale er ikke i tvivl om, at dette er egnens smukkeste kyst. I den ene bugt inviterer Domes Noruz Chania til moderne luksus kun for voksne. Aldersgrænse: 16 år.

Romantik og gyldne strande på Kreta

På Domes Noruz Chania nyder du en romantisk loungestemning, og du har et lækkert værelse med plungepool på terrassen. Der er ikke bare skønt at have om dagen, men også når himlen er fyldt med stjerner. Hotellets arkitektur er inspireret af de gamle venezianske skibsværfter i Chania kun 4 km væk. Tag på sejlture langs kysten, udforsk Samaria-kløften, besøg lokale vingårde og nyd at vende hjem til spa, champagnebar og god mad.

Se rejse dertil

#4 Can Simoneta, Mallorca, Spanien

Der er mange gode grunde til, at vi danskere elsker Mallorca. F.eks. klimaet, naturens skønhed og de dejlige strande. Men der er også steder, hvor kærligheden måske er blevet lidt for intens. I det nordøstlige Mallorca, kan du dog nyde luksus kun for voksne langt fra den store turiststrøm. Stedet hedder Can Simoneta, og her hersker en naturskøn fred. Aldersgrænse: 18 år.

Boutiquehotellet på kanten af Mallorca

Can Simoneta ligger helt ude på kanten af klipperne i Canyamel-bugten, der er dejligt fri for de høje hoteller, du kan se andres steder på Mallorca. Can Simoneta er skabt i et gammel landsted, der har bevaret den autentiske stemning i alt. Hotellet er omgivet af en 150.000 m2 stor naturgrund med gamle træer, pools og hyggekroge. Der er trappe hugget ud i klipperne ned til en lille privat sandstrand, og du kan gå til bugtens lange strand på få minutter. Vi inkluderer som udgangspunkt bil, så du kan køre på udflugt.

Se rejse dertil

#5 Wilderness Hotel Nangu, Lapland, Finland

Langt ude i vildmarken i Finsk Lapland ligger den kæmpe sø Inari, der er dækket af is om vinteren. Ved bredden af søen ligger et skønt boutiquehotel kun for voksne, Nangu Wilderness Hotel og inviterer til romantik og natureventyr. Aldersgrænse: 18 år.

Vildmarkseventyr for voksne i Lapland

Nangu Wilderness Hotel er en luksuriøs naturlegeplads for voksne. Du kan prøve snescooter, snesko, hundeslæde og langrend, mens du nyder den snedækkede vildmark. Nyd også at boble i din jacuzzi under polarnattens stjerner og ikke mindst til at se nordlys, hvis naturen arter sig, som den skal. Og det er der rigtigt gode chancer for. Skal du opleve en nat i telt ude på søens is med udsigt til stjernerne?

Se rejse dertil 

#6 Fontsanta Hotel Thermal Spa & Wellness, Mallorca, Spanien

Helt tilbage fra romerrigets tid har folk valfartet til et særligt sted på det sydlige Mallorca, hvor øgruppen Balearernes eneste varme kilder springer med mineralholdigt og velgørende vand. I 1845 blev Fontsanta Hotel Thermal Spa & Wellness skabt netop her som rekreativt center. Aldersgrænse: 16 år.

5* wellness ved Mallorcas bedste strand

På Fontsanta Hotel Thermal Spa & Wellness oplever du Mallorca fra en side, meget få vil se. Du bor ud til naturområdet Es Salobars marsk og klitter, og du kan du gå eller cykle til Mallorcas bedste strand, Es Trenc. Glæd dig til termiske bade med termisk pool, dampbad, afslapningsrum, tyrkisk bad og massage. Her er skønne værelser, suiter og villaer med pool, og restauranten serverer fortrinlig mad med fokus på din sundhed.

Se rejse dertil

7# Lagoon Attitude, Mauritius

Helt oppe på den nordligste spids af Mauritius ligger Lagoon Attitude lige ud til vandet. Et område fyldt med fred og frodighed. Du er kun en lille halv time fra hovedstaden Port Louis og det halve fra butikker og restauranter i hyggelige Grand Baie på vestkysten. Aldersgrænse: 18 år.

Nyd autentisk All Inclusive på Mauritius

Stemningen på Lagoon Attitude er vidunderligt autentisk og oprigtig. Hotellet har dybe rødder i den lokale kultur, og det er vigtigt for de ansatte ikke bare at møde dig med gæstfrihed, men også meget gerne introducere dig til det ægte, kreolske Mauritus. Du har all inclusive og 5 restauranter at vælge mellem. Og her er et stort udvalg af vandsport - men ikke motoriseret, for hotellet sætter en ære i at beskytte marinelivet og revet. Derfor har du også gratis adgang til miljøvenlig solcreme. 

Se rejse dertil

#8 Hoposa Costa d'Or, Mallorca, Spanien

Tramunatana-bjergene på Mallorca byder landsbyer med autentisk charme og smuk natur fra vandrestier til enestående udkigspunkter. I en ganske lille landsby tæt på kunstnerbyen Deia ligger Hoposa Costa d'Or. Aldersgrænse: 14 år.

Bohemestemning og strand på Mallorca

Hotel Hoposa Costa d'Or ligger højt oppe over Middelhavet med enestående udsigt. Det er et hotel fyldt med stemning og historie, og du har fantastiske udflugtsmål i nærområdet. Selve landsbyen, Llucalcari, er ægte majorcinsk med måske 20-30 huse, og små 3 km derfra kan du nyde Deias snorede gader og kunstneriske miljø. Glæd dig til at sidde på terrassen og nyde et glas vin, mens en fantastisk solnedgang sig i udfolder i horisonten.

Se rejse dertil

#9 Veranda Paul et Virginie Hotel & Spa, Mauritius

På den nordøstlige kyst af Mauritius finder du det hyggelige boutiquehotel Veranda Paul et Virginie Hotel & Spa. Glæd dig til strand, pools, spaoplevelser, masser af gratis vandsport og ikke mindst masser af tid sammen. Aldersgrænse: 18 år.

Romantisk ferie ved stranden på Mauritius

Veranda Paul et Virginie Hotel & Spa er er opkaldt efter en berømt kærlighedshistorie, som udfolder sig på Mauritius. Og romantikken er da også i højsædet. Ja, du kan endda bestille morgenmad på sengen hele dagen. Hotellet ligger lige ud til stranden ved det lille fiskerleje Grand Gaube, og der er masser af aktiviteter. Lån cykler og tage på opdagelse, og vend hjem til en fælles tur i spaen. Skal der være mere aktivitet, er her tennis, petanque, kajakker, strandvolley mm.

Se rejse dertil 

#10 TreeHouse Villas Koh Yao Noi, Thailand

Kan du lide smuk natur, afslappet luksus og Thailands sol? Så kan vi anbefale TreeHouse Villas Koh Yao Noi inde mellem palmerne i en lille bugt på Koh Yao Noi. Du har en 2-etagers stråtækt villa, hvor du overnatter i højde med palmernes top, og du har din egen pool i underetagen. Aldersgrænse: 16 år.

Andamanerhavet for den voksne livsnyder

TreeHouse Villas Koh Yao Noi emmer af fred og iyl. Du er midt i naturen lige ved stranden og havet. Her er flere barer og restauranter, og skal aftenen være noget helt særligt, så nyd en middag på stranden bare jer to og jeres egen tjener. Du kan gå i spaen, sejle i kajak, vandre i junglen og dyrke yoga. Men mest af alt, så dyrker du kærligheden og tosomheden. Tal med din rejserådgiver, hvis du foretrækker glamping med butler på Koh Yao Noi.

Se rejse dertil

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.