Om rejsen
Oplev et ægte vildmarkseventyr langt ude i Lapland, hvor du bor på boutiquehotel kun for voksne. Glæd dig til snescooter, hundeslæde og tur i snesko. Til at boble i din jacuzzi under polarnattens stjerner og et spændende møde med samernes kultur. Og ikke mindst til nordlyset, hvis naturen arter sig, som den skal.
Skræddersyet rejse til Lapland
På denne rejse til Lapland inkluderer vi en række oplevelser, der efter vores mening giver dig den bedste oplevelse. Tal med din rejserådgiver om det store udflugtsprogram, hvis du har særlige ønsker og f.eks. foretrækker at stå på langrendsski frem for at vandre i snesko.