solopgang over finsk lapland

Juleferie 2024: Er sol eller sne på din ønskeliste?

Juleferie 2024 – eksotiske himmelstrøg eller kolde eventyr

Der er noget helt magisk ved at rejse i juleferien. Her opstår nye traditioner og uforglemmelige minder om en anderledes jul langt væk hjemmefra. I de arktiske egne kan familien stimle sammen i hyggelige lodges efter en dag med kolde eventyr, mens sneen glimter og daler udenfor. Er kulde og vintereventyr ikke højest på ønskelisten, så søg til eksotiske himmelstrøg for en juleferie med tiltrængt varme og solskin. Find inspiration til din juleferie 2024 herunder. 

Et godt råd - Bestil din juleferie i god tid

Vi ved det godt. Der er stadig længe til jul. Men inden man har set sig om, dufter der igen af julekager, julelysene stråler og stressniveauet stiger. Derfor anbefaler vi, at bestille juleferien i god tid. Mange af de mest populære hoteller og flyruter bliver også ofte udsolgt til juleferien, og man skal derfor være hurtigt ude for at sikre sig en plads.

 

Ring eller skriv til vores rejserådgivere

... og få en uforpligtende snak om dine juleferiedrømme. Skræddersyede rejser er vores speciale og vi hjælper dig, så du får præcis den rejse, du drømmer om. Du får naturligvis også aktuelle anbefalinger og gode tips til med på vejen. 

Ring til os på 77 33 55 00

Eller skriv til os via kontaktformularen HER

En juleferie med snegaranti!

År efter år drømmer vi håbefuldt om en hvid jul, hvor sneen daler ned fra sky - ofte med stor skuffelse til følge. Men i Lapland er der garanti for en hvid jul! Midt ude i den finske vildmark kan du bo i en magisk hytte med opvarmet glastag og udsigt til nattens nordlys og stjerner. Juledagene er her fyldt med eventyr i snelandskaberne. Bor du på Wilderness Inari  kan de mindste endeligt møde den rigtige julemand og hans rensdyr... Tror du ikke længere på julemanden er boutiquehotellet Wilderness Hotel Nang, måske mere for dig – det er kun for voksne. Et virkeligt cool vintereventyr i Nordsveriges vildmark venter dig også med ishotel, snescooter og hundeslæde!

Find din julerejse til Lapland her

Juleferie i Thailand

Thailand har alt, det vi drømmer om, når daglyset svinder og temperaturene falder. Her er dejligt varmt, fantastiske strande og den skønneste mad. Listen er lang over de steder vi gerne vil til i Thailand over juleferien: Krabi, Phuket, Khao Lak, Phi Phi, Koh Yao-øerne, Koh Lanta og øerne i Andamaner-havet blandt andet… Derfor er det oplagt med et ø-hop i juleferien, så du oplever et væld af de smukke øer. Glem heller ikke Nordthailands fascinerende landskaber og fortællinger! Vi skræddersyer selvfølgelig din juleferie, så du ser det Thailand, du drømmer om. 

Sol og eventyr i Thailand venter her

Et juleeventyr tæt på

Fra de dybe fjorde til samernes land, under nordlys og dalende sne, vil du opleve et sandt juleeventyr i hjertet af det arktiske Nordnorge. Den største gave ligger ikke under træet, men i de minder om hundeslædeture, nordlyscruise og hvalsafari, du tager med hjem. Men husk de kan ikke byttes... 

Oplev Norges julemagi her

Juleferie på Maldiverne

Maldivernes atoller ligger spredt rundt i Det Indiske Ocean, som små stykker af paradis med sine kridhvide sandstrande, azurblå hav og fantastiske resorts. Her byttes vinterstøvler og uldsokker ud med barfodsluksus af højeste klasse, mens du udforsker de smukkeste koralrev med snorkel, dykker med hvalhajer og mantarokker eller blot daser i din lækre villa med pool i den blå lagune.  

Hold jul med bare fødder her

En eksotisk juleferie på Mauritius og Zanzibar

Mauritius og Zanzibar er oplagte destinationer til en anderledes juleferie. Rejsen med fly til Mauritius og Zanzibar kan måske forekomme lang, men tidsforskellen på blot plus 2-3 timer fra Danmark er en stor fordel. En middagslur ved poolen efter check-in, og du er klar til at nyde de dejlige feriedage med Mauritius og Zanzibars bedårende strande, varme og eksotiske omgivelser.

I det Indiske Ocean finder julemanden dig aldrig...

Juleferie på Tenerife og Madeira

Tenerife og Maderia byder på behagelige og forårslignende temperaturer i juleferien på mellem 15-20 °C.  På det ikoniske luksushotel Belmond Reid’s Palace 5* på Madeira kan du holde jul med en magisk udsigt til havet fra den høje klippeskrænt. Tenerife byder også på en luksuriøs juleferie på The Ritz-Carlton, Abama 5* med Michelin-stjernet restaurant samt eventyrlige naturoplevelser i vulkanøens månelandskaber og på delfin- og hvalsafari.

En juleferie med nye eventyr

Skab nye minder med en helt anderledes juleferie. Oplev eksempelvis den fascinerende og evigt voksende metropol Dubai, som byder på både luksus til skyerne og uforglemmelige ørkeneventyr.

Udforsk Vietnams skatte i storbyen Ho Chi Minh City, på minicruise ned ad af Mekong-deltaet eller nyd den fredelige tropeø Phu Quoc.

Mexico er også et spændende rejsemål i juleferien, hvor du kan snorkle med havskildpadder i Akumal-bugten, svømme i en underjordisk flod eller se mayaernes magiske tempelkompleks, Chichén Itzá.

Krydstogt i juleferien til Caribien?

Et krydstogt rundt til det caribiske øhavs smukke bounty-øer er en fantastisk måde at tilbringe julen på. Her er badevenlige temperaturer og masser af solskin året rundt. Vores krydstogter i Caribien kommer i alle størrelser og klasser – både de store skibe med masser af aktiviteter ombord samt de mindre skib, hvor livet i høj grad leves på dækket. Hvad end du vælger, skal du glæde dig til en unik juleferie med hvide strande, turkisblåt vand og hyggelige havnebyer, hvor den tilbagelænede, caribiske levevis hersker.

Se vores krydstogter til Caribien her

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.