Kronprins Frederik blev starten på en livslang forelskelse for mig. Altså, det var ikke prinsen, jeg faldt for, men Grønland. Tv-serien Expedition Sirius 2000 om kronprinsens slædeekspedition på Grønland gik nemlig lige i hjertet på mig. Jeg har været der 25-30 gange siden!
Af Ellen Fjellanger Schmidt, rejserådgiver i Profil Rejser
Jeg havde aldrig haft øjnene oppe for Grønland, før jeg så den serie, men jeg blev så grebet, at jeg allerede i 2001 var på vandreferie i Sydgrønland. Vi gik ud fra et vandrehjem i Narsarsuaq, men jeg kan godt lide de skæve oplevelser og selv at sætte ruten, så vi blev også sejlet over fjorden med telt på ryggen. Den første overnatning var i Blomsterdalen ved Indlandsisen. Der fik jeg en følelse af ærefrygt, som jeg altid mærker på Grønland. Jeg var ikke utryg, for vi var helt alene, så der kunne ikke komme nogen, og det er heller ikke et område med isbjørne, men alligevel bankede hjertet. Lille mig i stor natur!
Den næste tur til Grønland blev min egen hundeslædeekspedition. Vi kørte i 3-4 dage fra Kangerlussuaq ud til Sisimiut ved kysten med en kusk på slæden. Vi var i fuldt ornat med sælskindstøj, og alt var så autentisk. Hundeslæde er så grundlæggende en del af kulturen. Kuskene lavede mad over gasblus undervejs, huggede huller i isen på en sø for at skaffe vand og tændte op i de hytter, vi overnattede i.
Jeg lagde mærke til, at kuskene hele tiden sad og spejdede, og jeg spurgte, hvad de kiggede efter. Ryper og harer, lød svaret. Det er så indgroet en del af kulturen at holde øje med, om der er mad i naturen, og også, at intet må gå til spilde. Selvom vi kun havde været væk fra civilisationen i få dage, var det vildt mærkeligt at se biler, da vi var fremme. Man bliver opslugt af naturen, når man er af sted.
Jeg holder meget af grønlænderne. Det er måske generelt ikke det mest ekstroverte folk, men det kan vi godt lære af. Du kan sidde uden at sige noget, uden at tavsheden er pinlig. Man er forbundet i stilheden. Vi andre plaprer løs hele tiden. Og så har de nogle befriende grin. De kan grine af sig selv og af hinanden på en helt ind i hjertet måde, og selvom det er foregået på grønlandsk, og man intet fatter, griner du med, for det smitter så dejligt. De har en særlig umiddelbarhed, og jeg har altid følt mig så velkommen. Jeg elsker også deres kunsthåndværk. Hvert år nyder jeg at se tupilakkerne på skrivebordet, når dronningen holder nytårstale.
Skal jeg vælge endnu et eventyr, må det være den uge, hvor jeg sejlede i kajak i Diskobugten og overnattede i telt. Kajakken er også en af de oprindelige transportformer og en del af jagtkulturen. Oprindeligt var mændene i en kajak, mens kvinder og børn var i en umiaq, konebåd. Vi sejlede rundt mellem isbjerge og hvaler, og tanken kom da: Hvad nu, hvis hvalen kommer op lige der, hvor jeg er? Jeg har aldrig hørt om ulykker, men det giver et sug i maven. Ærefrygten igen. Først puha, jeg er bare mig i en lille båd, der gynger. Og så en enorm taknemmelighed, når hvalen viser sig. Første gang jeg så en hval, løb jeg ud langs kysten efter den for at fastholde oplevelsen.
Glæd dig også til at mærke de enorme kræfter, når et isbjerg kælver (deler sig) lige foran dig. Det buldrer og brager. Kolossen vender rundt og afslører sit turkise indre, og du tænker på, hvor stor den er i virkeligheden, for det er jo kun 10 % af isbjerget, der rækker op over havoverfladen. Også Eqi-gletsjeren er vild, når den kælver direkte i havet. Det er et helt fantastisk sted. Du kan komme forholdsvis tæt på enten på sejlture eller på vandreture, og hver gang den kælver, hører du lyden af kraftig torden.
Når du skal rejse til Grønland, skal du spørge dig selv om, hvad du helst vil opleve. Sæsonen bestemmer meget. Hundeslæde og nordlys er om vinteren. Midnatssol, hvaler og vandreture er om sommeren. Mit personlige favorit-tidspunkt er august. Der er godt nok hverken midnatssol eller nordlys, men til gengæld elsker jeg solnedgangene på den årstid. De giver et fantastisk lys både på isbjergene og fjeldene.
Sæsonerne har også stor betydning for maden, og du kan mærke de lokales begejstring. Nu er der sortebær. Nu er der rødfisk. Nu er der amasetter (lille fisk). Nu er det rensdyrtid. Det her med at tage 14 dage ind i fjorden for at fiske og så tørre fiskene er også unikt. Jeg har oplevet at være ude i kajak og fiske. Da fangsten var kogt med kartofler, blev alt hældt ud på klipperne, der på den måde blev skoldet og brugt som tallerken.
Selve den gastronomiske scene har i øvrigt været gennem en utrolig udvikling. Det er ikke tilfældigt, at KOKS, der havde to Michelin-stjerner på Færøerne, nu åbner på Grønland. Selv de mindre steder og ude i en hytte kan du få lækker mad med lokale råvarer som rensdyr, moskusokse, hellefisk eller kvan fra Diskoøen. Jeg kunne sagtens lave en rundrejse med fokus på mad. Det kunne man ikke for 10 år siden. Jo, det var godt, jeg fik set den serie med prinsen i sin tid! Jeg prøver hele tiden at finde på nye undskyldninger for at tage af sted igen.
Ovenstående er blot få udvalgte eksempler på, hvad du kan opleve i Grønland. Tal med din rejserådgiver om dine ønsker og drømme, så sammensætter vi den helt rigtige rejse til dig.
Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.