Mit bedste råd for rejser til Island
Når du er i Island, skal du selvfølgelig se gejsere, vandfald, gletsjere og lavalandskaber. Nordlys om vinteren, hvaler og midnatssol om sommeren. Måske skal du også på tur i istunnelen på Langjökull eller sænkes dybt ned i vulkanen Thrihnukagigurs indre kammer. Det er kæmpe oplevelser, men det er også dem, mange andre går efter.
Derfor er mit bedste råd: Kom ud, kom væk, og mød det autentiske Island. Og se samtidig de store attraktioner på den rigtige måde, når det endelig er. Busserne er f.eks. kørt hjem klokken 9 om aftenen ved gejserne, men om sommeren er der lyst hele tiden, så se dem her. Stokkur holder jo ikke fyraften.