Forlæng din golfsæson i Syditalien

Italien - Sicilien
  • Unikt golfområde i flot natur
  • Autentisk italiensk atmosfære
  • Gastronomi og forkælelse
  • Let tilgængelig destination
Lad dig forføre af den syditalienske charme og kombiner golf og ferie i en samlet rejse med et ophold på Il Picciolo Etna Golf Resort & Spa.

Ønsker du en ferie med fokus på golf, hvor du ikke går på kompromis med afslapning, forkælelse og gastronomiske oplevelser, så er et ophold på Il Picciolo Etna Golf Resort & Spa lige noget for dig. En oplagt rejse til både par, dame- eller herretur samt venner, der enten ønsker at starte sæsonen tidligere i foråret eller forlænge den i efteråret.

Il Picciolo Etna Golf Resort & Spa er placeret nordøst på den italienske ø Sicilien. Resortet befinder sig mellem naturparkerne Park of Etna, Nebrodi Park og Alcantara River Park, hvilket tilføjer en landlig idyl til beliggenheden. Følg de snoeede veje en times tid fra lufthavnen i Catania, inden du når resortet, og oplev undervejs den smukke natur, de autentiske landsbyer og den ægte sicilianske stemning.

Resortet har i alt 98 rummelige værelser. Værelserne er indrettet i klassisk italiensk stil og tilbyder alt fra aircondition til satellit-tv, gratis wi-fi og enten balkon eller terrasse med en betagende udsigt over det sicilianske landskab med de omkringliggende vinmarker og vulkanen Etna.

Il Picciolo Golf Club

I gåafstand ligger Il Picciolo Golf Club, som er Siciliens ældste golfbane. Den 18-hullers golfbane blev anlagt i 1989 og er siden blevet formet af naturen. Banen er omgivet af olivenlunde, endeløse rækker af vinranker og klipper af størknet lava med udsigt til den over tre kilometer høje vulkan.

Foruden golfbanen tilbyder resortet et stort udvalg af aktiviteter, hvor livskvalitet er et gennemgående fokus. Oplev det imponerende wellness-center, der byder på både sauna, tyrkisk bad, fitnessrum, hydro-massage og mulighed for forskellige kropsbehandlinger. Prøv også kræfter med resortets tennisbaner eller tag en dukkert i enten den indendørs eller den udendørs pool. Når sulten melder sig, bør du spise på resortets restaurant ‘La Ghiandaia’, der byder på typiske sicilianske retter kreeret fra bunden på de bedste lokale råvarer.

Snyd heller ikke dig selv for at opleve Sicilien uden for golfbanens rammer. I de nærliggende omgivelser er der mulighed for at vandre, ride eller smage på vine fra områdets bedste vingårde. Besøg også de nærmeste byer Castiglione di Sicilia, Taormina, Forza d’Agro og Castelmola eller udforsk øen og oplev det ægte Italien med antikke teatre, renæssancebygninger, torvepladser med små fontæner, markedsboder og lokale restauranter, der byder på gastronomiske oplevelser i små trappetrinstræder.

Fysiske krav til rejsen
Udgangspunktet for alle vores rejser er, at man er fysisk selvhjulpen. Det vil sige, at man kan klare sig selv, komme ubesværet ind/ud af diverse transportmidler og bære sin egen bagage. Vores rejser er generelt ikke egnede for bevægelseshæmmede, da der oftest vil være trapper og længere gåafstande i lufthavne, skibshavne, ved udflugter og på selve rejsemålet (fx kan elevator ikke garanteres ved indkvartering). Har du spørgsmål til rejsens fysiske krav, beder vi dig venligst kontakte os.
Læs mere

Rejseoverblik

  • DEC
  • 2021
  • JAN
  • FEB
  • MAR
  • APR
  • MAJ
  • JUN
  • JUL
  • AUG
  • SEP
  • OKT
  • NOV

Italien

Sicilien

8 dage

fra kr. 8.495

Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.

Priser og forespørgsel
Hvornår vil du rejse?

Vælg en af de forslåede afrejsedatoer i kalenderen. Vil du rejse en anden dato, så brug knappen nedenfor.

Vælg en anden dato
Se kalender med foreslåede rejsedatoer

Fandt du ikke, hvad du søger i kalenderen?

Fortæl os, hvornår du ønsker at rejse og hvor længe, så undersøger vores rejsekonsulenter det nærmere.

Rejsens Indhold
Overnatningsmuligheder

Sicilien - 7 nætter

Il Picciolo Etna Golf Resort & Spa

Il Picciolo Etna Golf Resort & Spa

Beliggenhed: Italien, Sicilien

Det dejlige 4-stjernede hotel, Il Picciolo Etna Golf Resort & Spa, tilbyder golf, frodig natur, kunst, historie og wellness.

De smukke omgivelser skaber en helt unik atmosfære, som vil gøre golfopholdet til en sikker succes. Resortet ligger ved foden af vulkanen, Etna, som kun tilføjer skønhed til områdets mange spændende påfund.

Læs mere her
Afrejsedatoer, priser og forespørgsel

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Priser og forespørgsel

Kontakt os på

golf@profilrejser.dk
/
77 33 56 20

Jens

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.