Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa

Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa, Koh Yao Yai, Thailand

Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa er et miljøvenligt resort i naturskønne rammer på øen Koh Yao Yais uforstyrrede vestkyst. Med sin fine sandstrand, autentiske thai-atmosfære og skønne restauranter udgør Santhiya Koh Yao Yai et lille thailandsk ø-paradis, du kan nyde med grøn samvittighed.

Du ankommer til Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa med resortets private speedbåd fra Phuket. Sejlturen tager ca. 20 minutter.

Santhiya Koh Yao Yai Resort & Spa

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Fra stranden og op ad den frodige bjergskråning ligger Santhiya Koh Yao Yai i respektfuld harmoni med naturen og med udsigt over havet.

Resortet emmer af autencitet med sine traditionelle og smukke detaljer i teaktræ og thaisilke. Her er også et lækkert poolområde med et spektakulært vandfaldt samt en pool dedikeret til de mindste. Voksne kan også benytte infinitypoolen, der ligger hævet over havet med udsigt til Phang-nga bugten og Phuket i det fjerne.

Ønsker du en kort pause fra stranden eller poolen kan du også prøve kræfter med autentisk Muay Thai-boksning, lære at lave thaimad eller udforske området med kajak eller paddleboard. Fra resortet kan du også komme på ø-hop udflugt til områdets smukke øer.

I den fredfyldte Ayurvana-spa venter sjælero, dybe massager og revitaliserende behandlinger, der genopretter din fysiske og mentale balance. 

Santhiya Koh Yao Yai består af 109 deluxe-værelser (60-72 m2) og 39 villaer (150-449 m2) med privat saltvandspool og op til fire soveværelser. Alle villaer og værelser har stor møbleret terrasse og hovedparten har havudsigt.  

Du finder en perlerække af restauranter, der i hyggelige rammer serverer alt fra autentiske thailandske klassikere med intense og friske smage til moderne favoritter med friskfanget skaldyr og BBQ. Resortet arrangerer også gerne en romantisk middag under stjernehimlen.

  • Direkte ved stranden

Faciliteter

  • 2 pools
  • Børnepool
  • 6 restauranter
  • Barer
  • Kano/kajak
  • Stand-up paddle
  • Fitness
  • Cykeludlejning
  • Børneklub
  • Gratis Wi-Fi

Andre hoteller på Koh Yao Yai og Koh Yao Noi

Kvinde Kigger På Ipad

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.