The Tubkaak Krabi Boutique Resort

The Tubkaak Krabi Boutique Resort, Krabi, Thailand

På den hvide strand mellem den turkisblå Andamanerhav og de grønklædte Hang Nak bjerge ligger Tubkaak Resort som en afsondret oase af fred og idyl. Det lille boutique resort er bygget i pagt med naturen, så voksne træer er blevet stående og frisk vand fra bjergene pibler gennem resortet ad den samme vej, som det altid har gjort.

Værelser, suiter og villaer ligger spredt ud over den frodige grund i små 2-etages bygninger med et værelse på hver etage. Indretningen er uformel luksus med fokus på afslapning og hygge med meget brug af træ, som det er skik i Thailand. Hvert værelse har egen balkon eller terrasse og sin egen særlige detalje som et nedsunket badekar under åben himmel eller havudsigt. Vil du forkæle dig selv lidt ekstra, så skal du bo i en  Premier Pool Villa eller en Ocean View Pool Villa, hvor du får din egen pool.

Resortets økologiske køkkenhave leverer både grøntsager og frisklagte æg til de to restauranter, som begge ligger ned til stranden, så du kan indtage dine måltider med udsigt til de maleriske små Hong-øer i horisonten. Vælg mellem klassiske italienske retter på Di Mare eller autentisk thai cuisine på The Arundina.

The Tubkaak Krabi Boutique Resort

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

The Tubkaak Krabi Boutique Resort er en fredfyldt og romantisk oase, hvor dagene går med afslapning i naturskønne omgivelser. Når du vil fordybe dig i afslapningen, kan du besøge L`Escape Spa, som med sine træbygninger formet som pupper med udsyn til den åbne himmel falder naturligt ind i omgivelserne.

På den anden side af den hvide strand lokker det blå hav til afkøling og svømmeture, eller hvad med at sejle direkte fra stranden på opdagelse til de karakteristiske grønne kalkstensøer i bugten.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 25 km

Faciliteter

  • Pool
  • 2 restauranter
  • Bar
  • Spa
  • Gratis Wi-Fi
  • Fitness
  • Butik
  • Bibliotek
The Tubkaak Krabi Boutique Resort

Relaterede rejser

Andre hoteller i Krabi

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.