Centara Grand Beach Resort & Villas Krabi

Centara Grand Beach Resort & Villas Krabi, Krabi, Thailand

Midt mellem høje kalkstensklipper, det lyseblå hav og den hvide sandstrand ligger Centara Grand Beach Resort & Villas Krabi i en lille hemmelig bugt. Her bor du i private villaer og charmerende værelser i en idyllisk lomme omgivet af naturens skønhed og med lækre faciliteter og restauranter.

Du ankommer til Centara Grand Beach Resort & Villas Krabi fra Nopparat Thara-stranden med speedbåd, og hver dag kan du gratis sejle den korte tur fra resortet til det livlige Ao Nang. Har du mod på det, kan du også følge gangstien over klipperne ind til byen. Fra resortet har du også rig mulighed for at komme med på spændende udflugter, udforske mytiske grotter og fortidens templer eller se de paradisiske Phi Phi-øer.

Centara Grand Beach Resort & Villas Krabi

(Officiel hotelkategori 0 stjerner)

Centara Grand Beach Resort & Villas Krabi repræsenterer klassisk thailandsk elegance og en behagelig, atmosfære i billedskønne rammer. Resortet er det eneste i den lille Pai Plong-bugt med en 500 meter lang sandstrand, som omgivet af Andamanhavet og maleriske klipper udgør et lille thailandsk mikrokosmos.

Resortet består af fem forskellige villa- og værelseskategorier, der fordeler sig rundt på den palmefyldte skråning. Værelser og villaer er indrettet med moderne møbler og autentiske thailandske farver og detaljer, der skaber en både eksklusiv og afslappet atmosfære.

De store værelser (72m2 – 77 m2) kan bbestilles med udsigt til de tropiske haver eller med udsigt til bugten og havet. Flere af værelserne har badekar, daybed samt privat balkon med eller uden udendørsjacuzzi.

De eksklusive villaer (96-399 m2) byder på mere plads og en helt privat oplevelse. Villaerne fås med egen pool, fantastisk havudsigt eller med direkte adgang til stranden.

Centara Grand Beach Resort & Villas Krabi byder på en perlerække af skønne madoplevelser, der spænder fra traditionel thailandsk mad til japansk sashimi og italienske favoritter. Lad dagen begynde med alt hvad hjertet begærer i morgenmadsbuffeten på Lotus Court, og glæd dig til friskfangede skaldyr og BBQ på COAST, autentisk thaimad på Suan Bua, japanske specialiteter på Hagi eller en romantisk middag for to under stjernehimlen på stranden.

Resortet har et stort, dejligt poolområde med jacuzzi og børnepool ved stranden samt fitnesscenter, tennisbane og forskellige muligheder for vandsport.

I den lækre spa kan du alene eller med din partner genfinde din mentale og fysiske balance og velvære. Vælg mellem forskellige holistiske behandlingsformer, der tæller alt fra Ayurvedic-forløb, thaimassage, sauna, dampbad og zoneterapi.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 25 km

Faciliteter

  • Enestående beliggenhed
  • Pool
  • Børnepool
  • 4 restauranter
  • Barer
  • Mulighed for villa med egen pool
  • Mange faciliteter
  • Spa
  • Fitness
  • Gratis Wi-Fi

Andre hoteller i Krabi

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.