Banyan Tree Krabi

Banyan Tree Krabi, Krabi, Thailand

Banyan Tree Krabi er en idyllisk oase beliggende helt ned til den dejlige Tubkaek strand. De jungleklædte klipper danner en frodig baggrund for resortet, som skråner ned til den hvide strand. Foran strækker det azurblå Adamanerhav sig med pittoreske kalkstensklipper, der rejser sig fra havets bund.

De dejlige feriedage går med at dase i en liggestol på terrassen ved resortets saltvands swimmingpool, i egen villa eller på stranden. Lad dig forkæle med en behandling i resortets spa. Gå en tur langs stranden og tag en forfriskende dukkert i de lokkende bølger. Du kan holde formen ved lige i fitnessrummet eller tage resortets shuttlebus ind til Aonangs pulserende liv med butikker, restauranter og barer.

Banyan Tree Krabi

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Lyden af fuglenes sang og bølgernes skvulpen, duften af de tropiske blomster, følelsen af det bløde sand mellem tæerne og synet af det blå hav stimulerer alle sanserne, når du bor på Banyan Tree Krabi.

Også smagssansen pirres på resortets restauranter. Hovedrestauranten, The Naga Kitchen, serverer internationale- og thai retter, mens Saffron tilbyder autentisk thai cuisine baseret på traditionelle opskrifter med et moderne twist. Det er en uforglemmelig oplevelse at spise i Bird’s Nest, hvor bordene er spredt ud mellem træerne i 'fuglereder'. Her kan du nyde en romantisk middag i private omgivelser. Direkte på stranden ligger Kredkaew Bar, som er det ideelle sted at nyde solnedgangen med en eksotisk cocktail. Dagen igennem serverer baren klassiske retter fra middelhavsområdet.

Vand er allestedsnærværende på Banyan Tree Krabi. Fra havet over swimmingpoolen til de rislende bække, vandfald og springvand, der er spredt rundt i resortets frodige have. De kun 72 suiter og villaer har alle egen saltvandspool. Alle suiter og villaer er lyst og elegant indrettet. Her er god plads, da den mindste er 99 m2. Her tilbydes dejlige suiter og villaer for par samt større villaer med flere soveværelser til familier.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 25 km

Faciliteter

  • Alle villaer har egen pool
  • Pool
  • Børnepool
  • 3 restauranter
  • Bar
  • Vandsport
  • Spa
  • Fitness
  • Børneklub

Relaterede rejser

Andre hoteller i Krabi

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.