Thailand, Koh Samui, Six Senses Samui, Pool Område

Six Senses Samui

Six Senses Samui, Koh Samui, Thailand

På et bakkedrag på den nordligste spids af Koh Samui ligger Six Senses Samui 5* med fantastisk havudsigt og en beach club på stranden. De store villaer er skabt i naturens egne materialer, og stemningen er ægte Six Senses: Du slapper af omgivet af fred og idyl, og du nyder spa, gastronomi og en vidunderligt nærværende service.

Bæredygtigt hotel på Koh Samui

Six Senses Resorts har altid arbejdet målrettet med bæredygtighed fra økologi og lokalt ansvar til ressourceforbrug. På Six Senses Samui kan du få en oplevelse ud af det på den økologiske farm. Mød geder, ænder og gæs, som får lov at spise det grønne, der måtte blive tilovers i køkkenet. Se, hvordan et tårn skabt af gamle vinflasker kan fungere som køleskab i tropisk varme. Og kig ind i hønsegården, hvis du kommer tidligt. Måske er der æg, du kan få tilberedt en omelet til morgenmad af kokkene til morgenmaden.

Six Senses Samui

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

På Six Senses Samui nyder du overdådig luksus i harmoni med de frodige omgivelser. De 67 palmetækkede villaer på 55-175 m2 er skabt primært i træ og bambus, så de smyger sig ind i landskabet både i materialer og i niveauforskelle. Det udendørs bad fuldender følelsen af nærkontakt med naturen. Nogle villaer er helt omsluttet af vegetation, mens andre har fantastisk havudsigt. Langt de fleste har egen pool.

På Six Senses Samui er gastronomien en vigtig del af oplevelsen. Hovedrestauranten Dining on The Hill ligger centralt i resortet tæt på et stort og smukt poolområde. Begge steder har uforlignelig havudsigt. Den prisvindende restaurant Dining on the Rocks spreder sig ud over en række træterrasser på klipperne længere henne i resortet. Nyd den romantiske stemning med udsigt til solnedgangen.

For enden af Six Senses Samui er der nedgang til stranden, hvor en stor beach club inviterer til afslapning, pool, drinks og snacks. Her finder du også den store villa The Beach Reserve på 900 m2, hvis du skulle ønske lidt ekstra plads.

Man kan ikke sige Six Senses uden at sige spa. Lad de professionelle terapeuter forkæle krop og sjæl med afslappende massager og skønhedsbehandlinger. Du kan også dyrke yoga og pilates med de bedste instruktører.

Du vil nok være meget i din villa, men kig ud i ny og næ. Her er meget at give sig til. Du kan ro i kajak, se film i udendørs biograf under stjernerne, komme på thai-madlavningskurser og mingle med de andre gæster i solnedgangen til det ugentlige cocktailparty.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 5 km

Faciliteter

  • GEM (Guest Experience Maker) service
  • Infinity-pool
  • Beach Club
  • Fitness
  • 2 restauranter
  • 2 barer
  • Yoga
  • Spa
  • Gratis Wi-Fi
  • Udendørs bruser

Andre hoteller på Koh Samui

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.