Thailand, Hua Hin, Putahracsa Hua Hin, Oceanside Restaurant

Putahracsa Hua Hin

Putahracsa Hua Hin, Hua Hin, Thailand

Kun to timers kørsel fra det hektiske Bangkok finder du det moderne resort Putahracsa langs Hua Hins lange, strand og i gåafstand til centrum af Hua Hin. Her bor du i modernistiske, hvide værelser og villaer med tropiske haver og pools lige uden for døren. Putahracsas rene linjer og lyse farver indgyder en dejlig rolig atmosfære, der kun forstærkes af de mange palmer og grønne planter.

Udflugtsmuligheder fra Putahracsa

Fra Putahracsa har du nem adgang til en række spændende oplevelser og sjove aktiviteter i Hua Hin. Oplev eksempelvis de lokales liv på stranden, og prøv kræfter med et hav af vandaktiviteter. Se også det smukke palads Maruekataiyawan, som var blandt den nu afdøde thailandske konges foretrukne sommerresidenser. Inden for en 30 minutters køretur har du adgang til nogle af Thailands allerbedste golfbaner, nationalparken Sam Roi Yod samt en række farverige aftenmarkeder, hvor du kan finde alverdens thailandske specialiteter.

Putahracsa Hua Hin

Putahracsa er en sofistikeret modernistisk strandperle, som ligger midt i det charmerende Hua Hin. I de minimalistiske og lyse værelser er du omgivet af både pool, de svalende palmers skygge og den tropiske have. Putahracsa tilbyder afslappende yoga-timer, thai-madlavningskurser samt massage- og spa-oplevelser med uddannede terapeuter, som inspireret af traditionelle metoder og moderne videnskab, afstresser både krop og sjæl.

Putahracsa har 52 værelser på 44m2, der ligger i 2-etagers stilrene bygninger. Værelserne har nem adgang til pool og udsigt til de grønne omgivelser. De er enkelt og smagfuldt indrettet i lyse toner og naturlige materialer. På værelserne finder du alle de faciliteter, du har brug for som minibar, espressomaskine, LCD-tv, hårtørrer, værdiboks samt gratis Wi-Fi og frugt.

Putahracsa tilbyder også 15 private og diskrete villaer tæt på stranden på mellem 40 og 140 m2. Her har du ekstra god plads, åbne terrasser med solstole samt privat pool, jacuzzi eller udendørs badekar. Til villaerne er tilknyttet en butler.

På Putahracsa finder du restauranten Oceanside Beach Club & Restaurant, der serverer lækre skaldyr samt europæisk og thai-inspirerede retter med udsigt til havet. Her har du også mulighed for at booke en romantisk middag for to midt på stranden, mens jeres private kok tilbereder måltidet. Hos Ob-Oon Deli & Boulangerie-Pâtisserie, kan du finde morgenmad og frokost samt friskbagt brød, kager, kaffe, pizza og sandwich.

  • Centrum: 1 km
  • Strand: 50 meter

Faciliteter

  • 2 pools
  • Restaurant
  • Café
  • Bar
  • Spa
  • Gratis Wi-Fi
  • Espresso-maskine
  • Værdiboks

Andre hoteller i Hua Hin

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.