
Riva Surya Bangkok
Riva Surya, Bangkok, Thailand
Det dejlige boutique hotel Riva Surya har en charmerende beliggenhed direkte ved den travle Chao Praya-flod og i gåafstand til den livlige Khao San Road og flere historiske attraktioner. Derudover kan du nemt hoppe på en ekspressbåd ned ad floden til en Skytrain station, som bringer dig til andre af storbyens livlige kvarterer.
De 68 værelser er indrettet i moderne thaistil med udsigt til enten floden eller den gamle bydel, Værelserne er store (minimum 30 m2), og nogle har egen balkon.
Riva Surya Bangkok er en urban oase i den livlige metropol. Slap af ved swimmingpoolen, hvor du kan nyde udsigten til livet på den travle flod, eller lad dig forkæle med en spa behandling. I hotellets fitnessrum kan du holde formen ved lige.
Babble & Rum Restaurant serverer autentiske thai retter, traditionelt asiatisk cuisine og europæiske favoritter med en fascinerende udsigt til floden. Alle retter er baseret på friske, lokale råvarer, og du kan vælge at sidde inde eller ude. Nyd en delikat cocktail på Riverside Bar, der er det ideelle sted at opleve solnedgangen over floden.
- Direkte ved Chao Praya floden
- Lufthavn: 30 km
Faciliteter
- Pool
- Restaurant
- Bar
- Spa
- Fitness
- Gratis Wi-Fi
- Værdiboks
- Hårtørrer