Duften af velvære - spa på rejsen

Duften af velvære

Når sanserne forkæler sjælen

Har du prøvet at komme forbi en gammeldags rose, sætte næsen helt hen til kronbladene og snuse dybt ind? Du kan mærke det i hele kroppen og sjælen. Duften af skønhed og velvære. Når du træder ind i en spa, fortæller dine sanser dig med det samme, at nu venter en beroligende og berigende oplevelse. Du hører lyden af stille musik. Dine øjne fanger bevidst eller ubevidst, hvordan detaljerne i indretningen skaber et samspil af skønhed og harmoni, der som regel har udgangspunkt i de fire elementer jord, luft, ild og vand og ofte tilsat et strejf af det spirituelle Østen for at understrege det meditative.

Kendt fra Cleopatras tid

Typisk er der afdæmpede jordfarver. Blomster som frangipani, frodige planter eller fine dekorationer henter naturen ind. Tændte stearinlys signalerer fred og hygge, og måske suppleres det hele af rislende vand. Sidst, men ikke mindst fanger din næse duftene i luften, som stimulerer dig, giver dig ro i sjælen og åbner sindet for det, der nu skal ske. Den effekt har været kendt allerede på Cleopatras tid i det gamle Egypten. Har du været i en spa før, er det som at komme hjem. Og møder du duften et andet sted, mærker du et strejf af velvære – og nok også en lyst til at komme tilbage.

Æteriske olier til nydelse og sundhed

Billedet med rosen er ikke tilfældigt. Gennem årtusinder er der udvundet æteriske olier af naturen fra blomster til bark, fordi de rammer vores følelser. Bare tænk på, hvordan det er at gå ind i en blomsterbutik i forhold til et byggemarked. Duften af blomsterne fra ylang ylang-træet påvirker f.eks. vores stressniveau og humør, og de bruges ofte på hoteller og i wellnesscentre. Duften af ylang ylang siges også at være et afrodisiakum, et elskovsmiddel. Det er ikke uden grund, den er i Chanel no. 5.

Sådan virker duftene i spaen

Når receptorerne i næsen fanger en duft, sender nervesystemet en besked til det limbiske system. Det er et område af hjernen, som har betydning for vores følelser og hukommelse. En del af dette område er f.eks. amygdala, hvor vi bearbejder sanseindtryk og følelser som frygt. Amygdala kan sende besked videre til andre dele af hjernen om at udskille adrenalin i stressede situationer. Duftene i spaen sender et signal om ro og tryghed.

Aromaterapi

Olierne er ikke kun til nydelse. De bruges også i aromaterapier, hvor hver enkelt duft har en funktion. Begrebet blev skabt af den franske kemiker Gattefossé, der tilfældigt opdagede, at lavendelolie dæmpede smerten efter en forbrænding. Lavendel siges også at kunne dæmpe blodtrykket, berolige og give bedre søvn. Engelske forskere har påvist en sammenhæng mellem duften af rosmarin og bedre hukommelse. I gamle dage gik mange grækere derfor til eksamen med rosmarinkranse.

Wellness og spa på rejsen

Mange nyder at skabe ekstra afslapning og velvære på rejsen. De fleste nøjes måske med en velgørende massage eller skønhedsbehandling, men flere og flere tager også på egentlige wellnessforløb skabt ud fra den enkeltes ønsker og behov i tæt dialog med lokale terapeuter. Forløbene kan kombineres med detox og kostvejledning, så der skabes en samlet holistisk behandling, der ikke bare glæder på rejsen, men også har varig effekt, når du kommer hjem.

Fontsanta Hotel Thermal Spa & Wellness 5*, Mallorca

45 minutters kørsel fra Palma springer Mallorcas eneste varme kilder. De har været søgt lige fra romertiden for det mineralholdige vands velgørende virkning. Omkring kilderne er bygget en spa i verdensklasse med termisk pool, bade for en og to personer, jacuzzi, tyrkisk bad, isfontæne, sauna og meget mere. Fontsanta Hotel er kun for voksne.

Se rejse dertil

COMO Castello Del Nero 5*, Toscana

I Toscanas bølgende landskaber ligger adelsfamilien Del Neros slot fra 1200-tallet. Her inviterer elegante COMO Shambhala til holistiske behandlinger med personligt tilrettelagte programmer. Her er også sauna, aromatisk dampbad og opvarmet pool, og efter yoga, pilates, fitness og tennis kan du stille sulten på slottets Michelin-restaurant La Torre.

Se rejse dertil

Amanpuri Phuket 5+*, Thailand

Aman-hotellerne er legendariske for deres ultimative luksus, gastronomi og wellbeing. Amanpuri er til dig, der søger et positivt skift gennem holistiske terapier, der søger ind til roden af problemerne og behandler herfra med elementer fra Østens traditioner og moderne videnskab. Din Wellness Concierge kan skræddersy et forløb ud fra dine behov.

Alila Ubud 4+*, Bali

Ved Balis kunstneriske centrum Ubud ligger Alila Ubud på kanten af en frodig kløft, hvor Ayung-floden løber nede i dybet. Resortet inviterer til wellbeing med spa og all-natural skønhedsbehandlinger baseret på gamle traditioner og opskrifter. Omgivelserne inviterer til vandreture, river rafting og ikke mindst ro og fordybelse.

Se rejse dertil

Soneva Fushi 5+*, Maldiverne

I Baa-atollen på Maldiverne venter hvide strande, snorkling og en afslappet Robinson Crusoe-stemning på et af verdens mest unikke resorts. Gæsternes velvære er en del af Sonevas DNA. Det handler ikke bare om spabehandlinger, yoga, pilates og wellnessforløb, men også om sund kost, afslappet levevis og den oprigtige og hjertevarme måde, de ansatte møder gæsterne på.

Se rejser dertil

Tal med din rejserådgiver om velvære på dine rejser

Ovenstående er blot få udvalgte eksempler. Overalt i verden er der hoteller og resorts, hvor du kan krydre din rejse med velvære eller få egentlige wellness-forløb. Tal med din rejserådgiver om dine ønsker og drømme, så finder vi sammen det helt rigtige sted for dig. 

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.