Dramatiske vulkaner, høje vandfald og tæt frodighed.
I Det Indiske Ocean inviterer den franske ø Réunion til kør selv-ferier
At køre i egen bil er den absolut bedste måde at opleve den spektakulære ø på. Vejene er gode, og det samme er skiltningen, som er både på engelsk og fransk. Men nok vigtigst af alt: Du har friheden til at køre til netop de oplevelser, du søger. Og du bestemmer selv, hvornår turen går videre, og hvor der skal stoppes for at nyde endnu en magisk udsigt, endnu et vandfald og endnu en café.