Dubai Sofitel Dubai The Palm Resort & Spa Resort set fra Toppen Drone

Hotel Sofitel Dubai The Palm

Sofitel Dubai The Palm, Dubai

På østsiden af Dubais ikoniske halvø Palm Jumeirah finder du det eksklusive resort Sofitel Dubai The Palm 5*. Her nyder du livet i de tropiske haver, langs de seks pools og den 500 meter lange, private sandstrand. Med sin afslappede atmosfære er resortet oplagt for par og familier, der ønsker både strandferie og nem adgang til det fantastiske Dubai.

Sofitel Dubai The Palm

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Dubais vidunder - Palm Jumeirah

Dubais sheiker kalder stolt Palm Jumeirah for verdens 8. vidunder, og når man ser den palmeformede øgruppe (halvø) fra luften, forstår man dem godt. Det er et unikt bygningsværk og ingeniørarbejde, der ligger bag den kunstige øgruppe, som blev opført på bemærkelsesværdigt få år fra 2001-2006. Palm Jumeirah er sammen med Burj Khalifa og Burj Al Arab nogle af de bedste eksempler på Dubais fascinerende visioner og mod til at udleve dem.

Sofitel Dubai The Palm 5*

Sofitel Dubai The Palm er et femstjernet resort på den yderste palme på østsiden af Palm Jumeirah, og befinder sig kun 25 min. fra downtown og 35 min. fra Dubai International Airport. Sofitel Dubai The Palm er inspireret af den smukke fransk-polynesiske arkitektur og rummer en behagelig atmosfære for både par og børnefamilier. Helt særligt for opholdet på Sofitel Dubai The Palm er adgangen til den 500 m. lange private strand og de 6 pools. Derudover er der rig mulighed for at spille tennis og golf ud over havet (med bionedbrydelige bolde) samt dyrke forskellige former for vandsport, yoga og fitness. 

Værelserne, suiterne og villaerne på Sofitel Dubai The Palm er alle designet med smukke materialer i onyx, sten og mørkt træ og i en farvepalette inspireret af det polynesiske hav og landskab.

Sofitel Dubai the Palm rummer alt fra luksuriøse værelser til elegante suiter og grandiøse villaer.

Til par anbefaler vi at bo på de 44 m2 store luxury-værelser med balkon og udsigt til det Arabiske Hav eller Palm Jumeirah. Til familier med børn anbefaler vi junior suiterne (60 m2) stue, separat soveværelse og balkon med udsigt til haven eller havet. Ønsker du mere plads tilbydes familievillaer på mellem 75 m2 - og 265 m2, hvor hele familien kan bo i private omgivelser med eget køkken, flere værelser og private balkoner.

På Sofitel Dubai The Palm finder du 12 skønne restauranter og barer, som serverer alt, hvad du kan drømme om af kølige forfriskninger, drinks og vin samt både klassisk og moderne gastronomi fra hele verdens bedste køkkener.

  • Strand: 10 m
  • Lufthavn: 40 km

Faciliteter

  • 6 pools
  • Restauranter
  • Tennis, spa og flere vandaktiviteter
  • Bar
Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.