Sani Club

Sani Club, Halkidiki, Grækenland

Sani Club ligger helt ned til en af Grækenlands bedste strande, hvor dine fødder blidt synker ned i det pudderbløde hvide sand på din vej ud i det azurblå hav. Hotellet er omkranset bløde bakker beklædt med frodige pinjeskove, som indbyder til betagende vandre- eller løbeture. Nær hotellet ligger Sani Wetlands, som er et paradis for fuglekiggere med over 215 forskellige fuglearter. Grækenland er mytologiens land, og du mærker det med udsigten til Olympos-bjerget, gudernes bolig.

På Sani Club er der så mange muligheder for at være aktiv, at det næsten tager vejret fra én, før man er begyndt. Lige for dine fødder ligger Det ægæiske Hav, som du kan opleve fra en båd eller på vandski. Du kan sejle en tur på et stand-up paddle board, og hvis du vil udfordre dig selv, kan du deltage i yoga på det bevægelige bræt i havet. Tag en snorkelmaske på eller en iltflaske på ryggen og tag med på tur med Sanis dykkercenter.

Du har rige muligheder for at udvide dine færdigheder inden for forskellige landsport. Hvad med at tage tennistimer i Rafa Nadal Tennis Centre, eller sparke til bolden i Chelsea Football Academy. Du kan teste dine evner på en mountain bike i Biking Academy eller lære at overleve i den vilde natur på Bear Grylls Survival Academy. På Sani Club er der aktiviteter for alle aldersgrupper, og du kan bagefter lade dig forkæle med en afslappende og helende behandling i hotellets spa.

Når du bor på Sani Club, er du kommet til et gastronomisk mekka. Hotellet huser 4 restauranter med hver sit tema, og den kulinariske oplevelse begynder allerede fra morgenstunden, da hele 3 af disse serverer morgenmad. I slentreafstand fra hotellet ligger lystbådehavnen Sani Marina, hvor du finder butikker og adskillige restauranter og barer med alt fra asiatisk til lokal græsk mad. Sani Marina er det perfekte sted til en rolig gåtur i solnedgangen, mens du vælger aftenens restaurant. Hotellet er en del af Sani Resort med i alt 5 hoteller, som alle ligger i gåafstand, og da du også kan benytte deres restauranter, er det kulinariske udbud meget bredt.

Sani Club

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Sani Club er et elegant og raffineret hotel, hvor Ægæerhavet er allestedsnærværende. Alle værelser har gulv-til-loft vinduer, så du kan mærke lyste fra solens stråler, der reflekteres i det blå hav. Indretningen er elegant og moderne i lyse og blå farver, som matcher havet. Værelser og suiter ligger i 2-etages bygninger spredt ud på skråningen mod havet, hvor du også finder bungalowerne med græs på taget. Alle vender mod havet og har enten balkon eller terrasse. I en bungalow kan du vælge mellem at have din egen private have eller egen pool.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 70 km

Faciliteter

  • Pool
  • 4 restauranter
  • 2 barer
  • Spa
  • Fitness
  • Tennis
  • Børneklub
Kvinde Kigger På Ipad

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.