Rejsevejret på Zanzibar
Zanzibar kan besøges året rundt, da der generelt altid er mildt rejsevejr. Men vil du undgå de værste regnskyl, så hold dig til perioderne januar til marts eller august til oktober.
Du får temperaturer mellem 20-30 °C og en forholdsvis høj luftfugtighed. Der er to regntider, en lang med meget nedbør fra marts til maj, og en kortere fra november til januar. Regnen kommer typisk om eftermiddagen som tropiske regnskyl, der varer et par timer.