Rejser til Mauritius, The Ravenala Attitude, Aftenlys over O Beach Bar

The Ravenala Attitude

The Ravenala Attitude, Mauritius

På Mauritius nordvestlige kyst ligger The Ravenala Attitude ved en palmefyldt strand mellem Det Indiske Ocean og bjergene i baggrunden. Hotellet består udelukkende af atmosfærefyldte og moderne suiter, som er intelligent opdelt i sektioner til familier med børn og nogle kun for voksne (18+). Det er et formfuldendt hotel med en imødekommende atmosfære, en smuk lille strand og en vifte af gode restauranter samt hjertet på rette sted.

Et bæredygtigt hotel

The Ravenala Attitude er en del af Attitude-kædens tiltag Positive Impact, som kæmper for at skabe fremtidens rejser med et socialt og bæredygtigt ansvar. For sit kontinuerlige og visionære arbejde med at beskytte Mauritius’ flora og fauna samt sit store bidrag til den lokale økonomiske og sociale sammenhængskræft, har The Ravenala Attitude modtaget et Travelife Gold Certification.

Derudover er ingen brug af engangsplastik tilladt på hotellet. Sukker, te, kaffe og snacks hentes i den hyggelige Bulk Shop.

The Ravenala Attitude

(Officiel hotelkategori 4 stjerner)

I den store eksotiske have mellem Rivière Citron og Turtle Bay ligger The Ravenala Attitude. I de smukke omgivelser udviskes grænserne mellem livet ude og inde, og du føler dig hensat til et tropisk og hjerteligt gemmested med en skøn strand.

The Ravenala Attitude består af i alt 272 suiter. Indretningen er lys, luftig og enkel med blågrå farver, flettede detaljer, rustikke træmøbler og charmerende fotografier fra Mauritius.

I hjertet af haven ligger Couple Suite’erne (64m2), som er ideelt indrettet til par. I den fredfyldte fløj med udsigt til solnedgangen i Det Indiske Ocean ligger de skønne Executive Seafront Adult Suiter (64m2), som kun er forbeholdt for voksne. Familier med op til to voksne og tre børn kan bo i de hyggelige og rummelige Family Suiter (72m2). 

Hotellet byder på masser af sjove og spændende aktiviteter. Du kan dyrke forskellige former for vandsport, tage på cykeltur, spille beach volley eller lære det autentiske Mauritius at kende gennem intime middage, koncerter og udflugter med lokale mauritiere. Du kan selvfølgelig også bare dase ved poolen eller nyde afslappende behandlinger i spaen.

Maden er rigtig god på The Ravenala Attitude, som byder på hele 10 restauranter med noget for enhver smag. Prøv den lækre mauritiske mad på Kot Nout eller i den autentiske food truck Taba J. Hotellet byder også på aromatiske asiatiske smage på Madame Ming, italienske favoritter, en klassik bistro, BBQ på stranden, sushi samt en romantisk restaurant kun for voksne

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 60 km

Faciliteter

  • Pool
  • Børnepool
  • Adults only områder
  • 10 restauranter hvoraf 2 er 'adults only'
  • 4 barer
  • ‘Otentik’-oplevelser
  • Tennis, spa og flere vandaktiviteter
  • Mange faciliteter
  • Inkl. halvpension
  • Mulighed for All Inclusive

Relaterede rejser

Andre hoteller på Mauritius

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.