Rejser til Mauritius, Long Beach, udsigt fra oven

Long Beach Mauritius

Long Beach, Mauritius

Long Beach er det perfekte resort til dig, der ønsker en ferie med både afslapning og aktiviteter i trendy omgivelser.

På Long Beach finder du en ung stemning i moderne og stilren arkitektur. Den lange hvide sandstrand indbyder til slentreture med udsigt over det azurblå Indiske Ocean. Måske slænger du dig i en liggestol eller hængekøje ved en af de små fredfyldte bugter, og ellers kan du nyde den aktive atmosfære, hvor strand og swimming pool mødes.

De moderne bygninger er omkranset af et frodigt naturområde, hvor du finder en natursti, alskens sportsfaciliteter og The Cinq Mondes Spa beliggende med udsigt over den smukke sø. Her er fokus på biodiversitet og bevarelse af de træer og planter, som kun findes på Mauritius. Besøg også gerne bistaderne, hvor resortet producerer sin egen honning.

Long Beach

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Long Beach har ’vibe’. Hver aften summer den centrale plads af liv og musik, inden gæsterne begiver sig til middag på en af restauranterne. Efter middagen vender mange tilbage til pladsen, hvor der er levende musik i baren, som ligger med udsigt til havet for enden af pladsen. De fem restauranter byder på delikat mad til enhver smag: Chopsticks byder på moderne asiatisk cuisine fra Kina, Thailand og Indien, mens Sapori serverer klassiske italienske retter. På Tides kan du nyde middagen med fødderne i sandet, mens du sætter tænderne i frisk fisk og lokale mauritiske retter. Le Marche tilbyder en omfattende buffet med internationale retter, som bliver tilberedt for øjnene af dig, hvorimod Hasu er en ’fine-dining’ restaurant kun for voksne, hvor du kan nyde det bedste fra det japanske køkken.

’Come Alive’ er navnet på en række aktiviteter, du kan deltage i under opholdet – nogle mod betaling. Her kan du f.eks. være med at skabe nye cocktails med brug af lokale urter fra Mauritius, eller læg dig i en af de store hængekøjer og slap af til lyden af havet, mens du nyder en afstressende nakke- og hovedbundsmassage.

Tag gerne hele familien med, for stranden er børnevenlig og aktiviteterne for børn er mange. Det store poolområde indbyder til leg og spil i vandet, og børneklubben inviterer til masser af sjov og ballade.

Voksne, som foretrækker en roligere atmosfære, kan nyde den smukke udsigt fra infinity poolen, som kun er for voksne. Her ånder alt fred og idyl.

Spiller du golf, er Long Beach også et resort for dig. Når du bor her, har du nemlig ubegrænset antal green fees på det nærliggende Anahita Golf Resort inklusiv transport mellem Long Beach og golfbanen.

Golfbanen på øen Ile aux Cerf er berømt, og også her har du inkluderet ubegrænsede green fees. Bagefter kan du nyde de skønne strande på øen, hvor lokale og turister møder hinanden i den livlige strandbar med udsigt over havet og til mangroven.

Suiterne på Long Beach er rummelige (minimum 60 m2) og indrettet komfortabelt i samme stilrene og moderne stil, der kendetegner resten af resortet.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 30 km

Faciliteter

  • Mulighed for All Inclusive
  • 4 pools
  • 5 restauranter
  • 2 barer
  • Børnepool
  • Børneklub
  • Klatrevæg
  • Bueskydning
  • Vandsport
  • Fitness

Relaterede rejser

Andre hoteller på Mauritius

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.