
Azerai Can Tho
Azerai Can Tho, Can Tho, Vietnam
Azerai Can Tho ligger i Mekong-deltaet på den lille ø, Au, ude i floden Hau. Hotellet er grundlagt af Adrian Zecha – en af verdens førende skabere og operatører af flere prisvindende luksushoteller og resorts.
Og fra det øjeblik du går fra båden og sætter foden på hotellets ankomstpavillon, vil du forstå hvorfor. Den naturlige skønhed og afslappede atmosfære hvor du er omgivet af traditionel arkitektur i en moderne minimalistisk fortolkning, vil med garanti få dig til at føle dig hjemme i en ukendt verden.
Fra Azerais idyl og frodige omgivelser med banyan træer og lotusblomstrende damme, er der kun få minutters sejlads til Can Tho’s livlige markeder, duftende gadekøkkener og gyldne pagoder.
Førsteklasses hotel midt i Mekong-deltaet.
Efter en dag hvor du har udforsket deltaet – til fods, på cykel eller med båd, kan du læne dig tilbage og nyde en god middag med flammegrillet fisk og skaldyr og krydret wagyu-oksekød – eller en af de mange andre kulinariske smagsoplevelser menukortet byder på, og som også byder på et stort udvalg af delikate vegetarretter. Alle salater er lavet af økologiske produkter, der er dyrket lokalt.
Du kan også bruge dagen med at slappe af og sippe til din yndlings cocktails ved pool kanten og at holde motionen ved lige på tennisbanen eller i fitnesscenteret mens du betragter livet på floden. Og snyd ikke dig selv for et besøg i spaområdet hvor du kan nyde en af de forskellige massage-, krops- og ansigtsbehandlinger som tilbydes. Tre dage om ugen tilbydes der gratis yogatimer.
Azerai Can Tho tilbyder tre forskellige værelsestyper, som ligger i bungalows. River-, Lake og Garden Room. Indretningen er ens – kun udsigten er forskellig. Indretningen er elegant og smagfuld med trægulve og –møbler og holdt i lyse farver. Alle værelser har et stort badeværelse og et kombineret sove- og siddeområde. Værelser indeholder moderne bekvemmeligheder som fx aircondition, minibar, satellit-tv, kaffe/te faciliteter, værdiboks og gratis Wi-Fi samt møbleret terrasse. Der er to værelser i hver bungalow, med mulighed for connecting door.
Ud over de tre værelsestyper tilbyder Azerai også tre forskellige villaer med plads til 12 voksne. Ring og hør nærmere hvis I rejser mange sammen, og ønsker at bo i en af villaerne.
- Lufthavn: 12 km
- Centrum: 2 km
Faciliteter
- Pool
- Børnepool
- 2 restauranter
- Gratis Wi-Fi
- Spa
- Fitness
- Aircondition
- Udflugter