The Sands Khao Lak by Katathani

The Sands Khao Lak by Katathani, Khao Lak, Thailand

The Sands Khao Lak by Katathani er et stort resort beliggende helt ned til lange gyldne Nang Thong strand. Resortet ligger i gåafstand til Khao Lak by med butikker og restauranter, men du behøver ikke forlade resortet under ferien, da du her finder alle tænkelige faciliteter. Her bydes nemlig på alt fra tennis over thai-boksning og vandaerobic til madlavningskurser.

Der sker altid noget på The Sands Khao Lak by Katathani, men ønsker du at slappe af, kan du blot slænge dig i en af de mange liggestole ved stranden eller ved en af de hele 9 swimmingpools. Forkæl dig selv med en afslappende behandling i det holistiske spa ved lagunen.

De 316 værelser ligger i 3-etagers bygninger udformet som en hestesko rundt om to store og indbydende poolområder. Værelserne er store og lyse med strejf af friske farver, og alle har balkon eller terrasse. Du kan vælge at bo i stueetagen i nogle af de værelser, som fra terrassen har direkte nedgang i den svalende pool.

I Aqua Wing tilbydes 5 forskellige typer familieværelser og med både børnepool med rutchebane, børneklub, legeplads og børnemenu i restauranten er resortet særdeles velegnet til børnefamilier. 

På The Sands Khao Lak by Katathani er hensyn til miljøet en kerneværdi. Hotellet er Travelife Gold certificeret og lever dermed op til en lang række internationalt fastsatte standarder om at spare på energi og vand, affaldssortere, begrænse madspild og brug af plastic, passe på natur og dyreliv – og opfordre gæster til at gøre det samme. Med et ophold på The Sands Khao Lak by Katathani har du truffet et grønnere valg.

The Sands Khao Lak by Katathani

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Det store resort byder ikke kun på alle tænkelige aktivitetsmuligheder, men også vidt forskellige kulinariske oplevelser. Ved lagunen i centrum af resortet ligger The Floating Market, som serverer internationale og thai retter, mens Talay Restaurant ligger ved stranden og byder på ’alt godt fra havet’ akkompagneret af den smukke solnedgang over Andamanerhavet. Har du lyst til et afslappet måltid, er Manta Ray Bistro åbent hele dagen.

Du skal ikke tørste under opholdet, så resortet huser hele fire barer, hvoraf de to ligger i poolen, så du kan nyde din farvestrålende drink uden at forlade vandet.

Drikkevarer, snacks mv. kan købes til særdeles rimelige priser i hotellet egen butik.

  • Direkte ved stranden
  • Lufthavn: 70 km

Faciliteter

  • Familievenligt
  • 6 pools
  • 3 restauranter
  • 4 barer
  • Børnepool
  • Børneklub
  • Spa
  • Butik

Andre hoteller i Thailand

Kvinde Kigger På Ipad

Få spændende rejsetilbud i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.