Indonesien, Bali, Ubud, Komaneka Bisma, Pool Area

Komaneka at Bisma

Komaneka at Bisma, Bali, Indonesien

Midt i en frodig dal over rismarker og en strømmende flod udgør det smukke luksusresort, Komaneka Bisma, en idyllisk oase kun få minutter væk fra det farverige Ubud på Bali.

Resortet blev opført i 2008, og var det første luksusresort på Bisma Lane. Det er ejet af familien bag Ubuds store kunstmuseum, Neka, og rundt om på resortet vil du opdage et kurateret udvalg af lokale kunstværker.

Komaneka Bisma er et oplagt resort for både par og familier, som ønsker ro og kvalitet samt nem adgang til Ubud.

Komaneka at Bisma

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Komaneka at Bisma er et sofistikeret resort med eksklusive faciliteter - omsluttet af rismarker, kokospalmer og jungle – men alligevel helt tæt på hjertet af Ubud. Mæt af de magiske oplevelser omkring Ubud vil børnefamilier og par finde et luksuriøst og komfortabelt helle på resortet.

Den smukke 25 meter lange infinity pool udgør et centralt element i opholdet på Komaneka Bisma. Her er solsenge og parasoller med skøn udsigt til de frodige scenerier.

Resortet består af 34 store suiter og ni elegante villaer med egen pool og terrasse. Indretningen balancerer det autentiske med det elegante med lækre træmøbler, store gulv-til-loft-vinduer, indonesiske tekstiler og lokale kunstværker.  

Vi anbefaler de rummelige Bisma-suiter (88m2) med balkon til par og Family-suiter (128m2) med terrasse og balkon til familier. Det er en stor oplevelse at vågne op til denne udsigt og se dagen begynde over dalen, floden og rismarkerne.

Ønsker du din helt egen private villa med egen pool kan du vælge mellem Family Pool Villa (195 m2), One Bedroom Pool Villa (210 m2) eller Two Bedroom Pool Villa (336 m2). Den ultimative oplevelse venter i den smukke Bisma Residence (1485 m2), hvor du har egen infinity pool, eget spisekøkken og masser af plads til at nyde de private omgivelser med familie og venner.

Wana Jiwa er resortets lækre spaområde med udsigt til den tropiske regnskov. Her kan du nyde traditionel balinesisk massage, body scrubs og forskellige former for afslappende og revitaliserende healing- og skønhedsbehandlinger baseret på indonesisk tradition og naturlige råvarer.

På restaurant Seneng Kitchen kan du hele dagen forkæles med traditionelle indonesiske retter i intime og hyggelige rammer. Restauranten er opkaldt efter ægteparret, Pan og Mek Seneng, som i årevis dyrkede de rismarker, du ser på resortet, og som du nu kan nyde synet af fra restauranten.  

  • Lufthavn: 40 km
  • Centrum: 1 km

Faciliteter

  • Infinity-pool
  • Mulighed for villa med egen pool
  • Gratis Wi-Fi
  • Restaurant
  • Bar
  • Spa
  • Gratis eftermiddagste
  • Inkl. morgenmad

Andre hoteller i Indonesien

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.