Cambodia, Koh Rong Strand, Parasoller På Stranden

The Royal Sands

The Royal Sands, Koh Rong, Cambodja

The Royal Sands er et barfodsparadis i rolige omgivelser. Nyd den gode service, kridhvide sandstrande og det turkisblå hav. Oplev solnedgangen med en drink i hånden og stil sulten under en storslået stjernehimmel.

Ønsker du at være fysisk aktiv har du mulighed for at vælge mellem snorkling, fiskeri, kajak, sejlads, mountainbike samt udflugter til naboøerne, hvor du kan udforske uberørte strande.

The Royal Sands har egen helipad, så hvis du vil skære transporttiden lidt ned og nyde de smukke omgivelser fra oven har du mulighed for at ankomme med helikopter.

The Royal Sands

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Førsteklasses barfodsparadis med smagfulde villaer med udsigt til strand og vand.

Swimmingpoolen er designet i en elegant og moderne stil og ligger ved siden af The Chill Beach Bar & Restaurant og helt ned til stranden.

Om aftenen kan du også sætte dig til bords på Ocean Restaurant, der ligger ud til stranden. Her vil du opleve en afslappende atmosfære, hvor konceptet fokuserer på autenticitet, enkelhed, produktkvalitet og værdi for pengene. Restauranten tilbyder originale og samtidigt raffinerede smagsoplevelser, hvor du kan nyde alt fra lokalt- og friskfanget fisk til asiatiske specialiteter. Til maden kan du nyde et bredt udvalg af drikkevarer, heriblandt friskpresset juice eller en tropisk cocktail.

Derudover tilbyder resortet også et spaområde, hvor du kan få en række professionelle behandlinger, heriblandt massage. Dyrk også udendørs yoga og meditation, der på en og samme tid er forfriskende for både krop og sjæl.

The Royal Sands tilbyder i alt seks forskellige villatyper. Alle villaer er eksklusivt indrettet med et tropisk touch og indeholder bl.a. aircondition, satellit-tv, telefon, minibar, kaffemaskine og værdiboks samt en terrasse med en day-bed. Vågn op til en skøn udsigt over vandet og stranden og træd direkte ud i paradiset. Ikke alle villaer har direkte udsigt til stranden og havet.

  • Direkte ved stranden

Faciliteter

  • Infinity-pool
  • Gratis Wi-Fi
  • 2 restauranter
  • Bar
  • Spa
  • Fitness
  • Dykkercenter
  • Aircondition
  • Møbleret terrasse
  • Inkl. morgenmad

Andre hoteller i Cambodja

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.