Norge Malangen Resort Northern Light

Malangen Resort

Malangen Resort, Norge

”Minder for livet – 365 dage om året” - er Malangen Resortets motto, og vi kunne ikke være mere enige.
Der er noget særligt og fortryllende ved det stilrene og eksklusive resort. Det er unikt at bo midt i den norske naturs skønhed og eventyrlige omgivelser helt ned til Malangen-fjorden.

Malangen Resort

(Officiel hotelkategori 4 stjerner)

Udsigt til fjorden

Alle værelser er indrettet i stilfuld nordisk design. Simpelt på en klassisk og luksuriøs måde. Der er panoramaudsigt til fjorden og de norske fjelde, og du har en storslået udsigt til det underfundige naturfænomen – nordlyset – der opleves bedst fra august til april måned. Du kan også bo i ’Rorbu’ (hytte), der er placeret på skrænten langs fjorden, hvis du ønsker at bo mere autentisk og føle dig tættere på den gudeskønne natur. Hytterne er privatejede, og er derfor indrettet forskelligt.

Aktiviteter for den eventyrlystne

Det er en fordel at være eventyrlysten, når du bor på Malangen Resort, da udvalget af aktiviteter for alle aldre, både sommer og vinter, er enormt varieret. Om vinteren kan du køre hundeslæde, tage på nordlyssafari, opleve samisk kultur og rensdyr, tage på sneskoture og stå på langrendsski. Malangen har deres egen hundegård, hvor de opdrætter slædehunde. Du kan også besøge resortets egen vildmarks camp ’Camp Nikka’, hvor du har bedste betingelser for at opleve det magiske nordlys. Om sommeren kan du sejle i kajak, tage på vandreture i fjeldene, køre på vandscooter, stå på SUP (stand up paddleboard) og fiske. Hele året rundt kan du gå i udendørs spa og sauna. 

Gastronomi fra lokalområdet

Malangen Resort er også kendt for sin fremragende restaurant ’Marmælen’, der serverer lokale delikatesser som friskfanget fisk. Den rustikke atmosfære og de kulinariske oplevelser vil uden tvivl tilfredsstille selv de mest kræsne gæster.

  • Lufthavn: 68 km
  • Tromsø centrum: 70 km

Faciliteter

  • Restaurant
  • Bar
  • Gratis Wi-Fi
  • Udendørs spa
  • Sauna
  • Fitness
  • Stort aktivitets- og udflugtsprogram
  • Gratis parkering
  • Ladestationer til El-bil (begrænset antal)
  • Inkl. morgenmad
Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.