Marokko Essaouira Villamaroc Spa

Villa Maroc

Villa Maroc, Essaouira, Marokko

I den lille kystby Essaouira finder du det familieejede Villa Maroc. Her bor du i en traditionel riad og møder den marokkanske kultur, som lever ved og af havet og i byens medina, som ligger blot 100 m væk. Nogenlunde samme afstand har du til byens skønne strand, hvor der ofte blæser en behagelig og frisk vind. Villa Maroc er kun forbeholdt voksne gæster.

Villa Maroc

Lige ved indgangen til Essaouiras gamle bydel ligger den charmerende og historiske riad Villa Maroc, der hævdes at være den første af sin slags i byen. Villa Maroc er kun for voksne gæster, og du kan vælge mellem enkelt-, dobbeltværelser og suiter, som alle er indrettet i traditionel marokkansk stil i lyse farver og med antikke kunstgenstande. Vi anbefaler værelserne med havudsigt!

Der findes ingen pool på Villa Maroc, men i de varme sommermåneder kan du tage på stranden, som ligger en kort gåtur fra hotellet. Eller du kan tilbring dagen i ”Les Jardins De Villa Maroc", villa Marocs have, blot 10 km uden for byen. Det koster et lille beløb, men ikke noget særligt. På landstedet findes både pool og restaurant, og det er skønt, hvis du vil have en rolig dag og bare sole eller læse en bog.

Und dig også selv et besøg i Villa Marocs orientalske spa. Her forkæles du med traditionelle behandlinger som hammam i det smukke rum med mosaik, og massager med den aromatiske og økologiske arganolie.

Og så er der maden… Du spiser godt på Villa Maroc. Hver aften kan du se frem til hjemmelavede marokkanske specialiteter, som cous-cous royale, mechoui (langtidsstegt lam) eller pastilla i den rustikke restaurant. Ønsker du mon morgenmaden med berberomelet og frisk gedeost fra Argan-regionen på dit værelse eller på tagterrassen med udsigt til havet? Nyd også en forfriskende drink eller et glas vin i den hyggelige bar.

Vila Maroc har en helt central placering i Essaouira. Byen er lille og overskuelig og det meste er i gåafstand. Gå en tur på byens gamle fæstning, som er på UNESCO´s verdensarvsliste. Eller læg vejen forbi markedet, en café ved vandet, fiskerihavnen eller en af de mange små gallerier og butikker.

  • Centrum: 0 km

Faciliteter

  • Inkl. morgenmad
  • Værelser med havudsigt
  • Restaurant
  • Hammam
  • Mulighed for Wi-Fi
  • Hårtørrer
  • Værdiboks
  • Kun for voksne
Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.