Marokko Marrakech Les Jardin Dela Medina Restaurant Pool

Les Jardins De La Medina

Les Jardins De La Medina, Marrakesh, Marokko

Les Jardins De La Medina er et boutique-hotel i den gamle bydel i Marrakesh. Hotellet er opbygget som en traditionel ”riad”, der er det arabiske ord for have. De traditionelle huse i Marokko er nemlig bygget op omkring en gårdhave typisk med et springvand i midten, hvor vandet er med til at køle luften og selvfølgelig skabe hygge.

På Les Jardins De La Medina er gårdhaven stor nok til også at rumme pool, så du har alle muligheder for at slappe af efter en dag på opdagelse i medinaens små gader. Du kan gå til det hele, og at komme hjem er som at træde ind i en oase af fred.

Les Jardins De La Medina

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Med sin smukke arkitektur, frodige gårdhave og blot 36 værelser har Les Jardins De La Medina al den autentiske charme og sjæl, du drømmer om, når rejsen går til Marrakesh. Oveni kan du nyde masser af forkælelse.

Hotellet har egen spa og tilbyder en lang række wellness-behandlinger, massage, hammam m.v. På tagterrassen kan du sidde under pergolaen og nyde udsigten til Atlasbjergene i det fjerne. Poolområdet er omgivet af palmer og appelsintræer, og det er er herligt sted at snuppe sig en dukkert eller slappe af med en god bog. I vintersæsonen er poolen i øvrigt opvarmet.

Værelserne er lyse og luftige. Den autentiske stil er suppleret af moderne faciliteter fra tv og aircondition til Wi-Fi. Morgenmad serveres inde eller ude alt efter vejr og årstid. Du kan også vælge at spise den på værelset. Aftensmad kan indtages i hotellets egen restaurant, som serverer marokkanske og internationale retter. Det store vinkort frister med såvel franske som marokkanske vine.

  • Lufthavn: 6 km
  • Centrum: 0 km

Faciliteter

  • Pool
  • Restaurant
  • Bar
  • Spa
  • Hammam
  • Kaffe/te-faciliteter
  • Mulighed for Wi-Fi
  • Aircondition

Relaterede rejser

Andre hoteller i Marokko

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.