Marokko Atlas Bab Ourika Overview

Kasbah Bab Ourika

Kasbah Bab Ourika, Ourika, Marokko

Kasbah Bab Ourika er et enestående hotel beliggende i naturskønt område i Ourika-dalen ved foden af Atlasbjergene. En rustik og luksuriøs oase, hvor du kan opleve komplet fred, ro og skønheden i naturen tæt på.

Kasbah Bab Ourika

(Officiel hotelkategori 5 stjerner)

Bab Ourika er en traditionel kasbah (fæstning) med en charmerende atmosfære. Alle værelser er unikke og prydet med lokale håndværk, der giver en hjemlig og indbydende stemning. Nogen værelser har egen balkon eller terrasse. For ultimativ luksus og privatliv anbefaler vi en Pool Suite, hvor du har egen pool – og direkte udsigt over landskabet og til Mt. Toubkal med sne på toppen.

Hotellets pool er omgivet af citrontræer og er perfekt til afslapning og solbadning, mens den frodige have inviterer til små gåture og fredfyldte øjeblikke. Ønsker du selvforkælelse og wellness tilbydes diverse behandlinger og hammam i spa´en.

I restauranten kan du alt efter vejret spise både ude og inde. Udendørs sidder du under pergolaen med udsigt til dalens røde kløfter. Indendøre sidder du i den rustikke restaurant, hvor der er ild i pejsen på kølige dage. Alle måltider er tilberedt med friske råvarer fra hotellets egen urtehave. Morgenmaden er med friskpresset juice og hjemmebag.  

Du kan også deltage i forskellige aktiviteter, som bookes på stedet. Kom på madlavningskursus eller lær at lave den velkendte marokkanske myntete. Kasbah Bab Ourikas beliggenhed gør det også til det idéelle udgangspunkt for at udforske området til fods. Tag med på en guidet vandretur og besøg nærliggende berberlandsbyer og det lokale marked, som er noget helt andet end turistmarkederne i Marrakesh. 

Uanset om du søger afslapning eller en aktiv ferie i naturen, er Kasbah Bab Ourika et sted, hvor du kan nyde den marokkanske gæstfrihed i naturskønne omgivelser.

  • Lufthavn: 40 km

Faciliteter

  • Enestående beliggenhed
  • Pool
  • Restaurant
  • Spa
  • Hammam
  • Mulighed for Wi-Fi
  • Inkl. halvpension

Relaterede rejser

Andre hoteller i Atlasbjergene

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.