Vi har håndplukket de bedste hoteller i Marokko
På rejser til Marokko skal du unde dig selv at bo i en riad. Ordet riad kommer fra det arabiske ord for have og er beskrivelsen af de huse, som velstillede familier lod bygge i fordums tider. I dag er mange af husene indrettet som charmerende boutique hoteller. Oftest kun med få værelser, som sjældent er ens, hvilket kun gør det mere autentisk.
Gemt bag de tykke mure finder du en oase af fred og ro. I gårdhavens midte vokser citrontræer under åben himmel, omkranset af værelser i 2-3 etager. Fra tagterrassen kan du skimte til Atlasbjergene i det fjerne.
Du kan også bo på 5* resorts med store pools, golfbaner og spa. Tal med os om dine ønsker til hotellet på din Marokko-rejse – så finder vi det hotel, som passer bedst til dig.