Ved ankomst til Nairobi sættes kursen mod Amboseli Nationalpark, hvor Kilimanjaros sneklædte tinder danner kulissen de næste par dages safarioplevelser. Området tiltrækker store mængder vildt, specielt elefanter, som kan ses i flokke på op til hundrede.
Fra grænsen til Tanzania fortsætter I gennem den 6.000 km lange Great Rift Valley med vulkankratere, vandfald og små landsbyer til det frodige Lake distrikt omkring Lake Naivasha og Lake Nakuru. Sidste stop på rejsen er ved de store åbne vidder på Masa Mara sletten.
Ud over et fantastisk og mangfoldigt dyreliv giver rejsen jer også mulighed for, at få et indblik i de høje og rødklædte masaiers dagligdag, levevis og kultur.
Efter en eventyrlig safari er der mulighed for at besøge Karen Blixens Museum i Nairobi, inden rejsen fortsætter til det smukke Indiske Ocean, hvor svajende palmer, varme vand, kridhvide strande, og verdens næst længste koralrev kan nydes som afslutning på eventyret.
Rejsen foregår i minibus med plads til maksimum 6 personer. Der er vinduesplads til alle, og minibussen har ”pop-up-tag”.
Undervejs overnattes på gode og hyggelige lodges.
Hele safarituren ledes af en kompetent engelsktalende chauffør/guide, der øser af sig med sin store viden om områderne og dyrene. Safarien køres sammen med andre gæster. Ønskes en privat safari er dette også muligt. Ring og hør nærmere.
Amboseli, Kenya Lake Area, Masai Mara, Diani Beach
Dette er et rejseforslag, som du kan skræddersy efter dine ønsker.
Prisen er baseret ud fra kombinationen af billigste afrejsedato ved to personer, der rejser sammen.
Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.