Klima

Vejret i USA

Vejrforholdene og klimaet i USA varierer meget fra nord til syd og fra øst til vest. Det er selvfølgelig helt naturligt, når man tænker på landets enorme areal med bjergkæder, ørkener og påvirkningen fra verdenshavene. Derfor må du forvente variation i vejret, alt efter hvilken stat i USA du besøger. 

Se vores inspirationsrejser til USA

Vores klimatabeller her på siden giver et overblik over nedbør og temperatur året rundt for vores mest populære destinationer i USA. For evt. aktuelle risikoforhold (vejrmæssige eller af anden art) henviser vi til Udenrigsministeriets rejsevejledninger. 

Hvornår er det bedst at rejse til New York?

USA's østkyst, og dermed også New York, har et tempereret klima. New York ligger faktisk på samme breddegrad som Madrid, hvilket betyder, at der om sommeren er ret høje temperaturer i storbyen, ofte 25-30 grader. 

Efteråret er en fantastisk årstid at besøge New York (LINK) med milde temperaturer og smukke efterårsfarver i Central Park. 

Vintrene i New York kan være meget kolde, og der kan falde meget sne, og selvom det kan være smukt og hyggeligt at se på, kan det også være besværligt at bevæge sig rundt i. 

Foråret er også en dejlig tid at besøge New York, og fx Påsken er et oplagt tidspunkt at besøge byen.

Se vores rejser til New York

Floridas milde klima

Særligt det sydlige Florida lever helt op til sit kælenavn ”The Sunshine State”, og her får du flere årlige solskinstimer end noget andet sted i USA. 

Vejret varierer dog meget fra den nordlige til den sydlige del af Florida; nordligt og centralt i Florida hersker der et subtropisk klima, mens den sydligste del har et tropisk monsunklima. 

Du vil særligt om vinteren opleve store temperaturforskelle mellem syd og nord i Florida. I den sydlige del af staten bliver det sjældent køligere end 18 grader, mens der mod nord, fx i Orlando, kan blive ned til ca. 5 grader om vinteren. Den varme golfstrøm, der smyger sig langs Floridas kyster, gør til gengæld, at bådevandet er dejlig varmt året rundt. 

Hvornår er det regntid i Florida?

Om sommeren vil du på grund af det tropiske monsunklima i Floridas sydlige del kunne opleve høje temperaturer og store nedbørsmængder. Regntiden starter i maj og varer til september. Her er dagstemperaturen 30-33 grader. Heldigvis falder regnen mest om natten i sommerperioden – og renser den meget varme luft. Så du kan forvente mange solskinstimer, også selvom du tager til Florida i regnsæsonen. 

Fra august til oktober kan den sydlige del af Florida rammes af storme og i sjældnere tilfælde orkaner. I årenes løb er orkanvarsling heldigvis blevet meget sofistikeret, og de amerikanske myndigheder informerer i god tid inden kraftige storme eller orkaner risikerer at ramme Florida.

Vejret i Los Angeles og Californien

I den sydvestlige del af USA er der ørkenklima med meget høje temperaturer og kun en smule regn i løbet af året. De mest ekstreme forhold finder du i Death Valley i Californien, hvor der er målt 57 grader – den højeste temperatur nogensinde på jorden. 

Ellers har Californien et behageligt, subtropisk middelhavsklima med lune, tørre somre og milde, fugtige vintre. Langs Californiens kyst er vejret køligere, men stadig lunt og meget solrigt det meste af året. Los Angeles er kendt for sit gode vejr og varme somre, og selvom det bliver en smile køligere om vinteren (ca. 15 grader), er der mange soltimer dagligt året rundt.