Rejser til Sarasota

  • Rejsetid

  • Bedste årstid

    Hele året

  • Tidsforskel

    7

Clearwater Beach, Sarasota, Fort Myers og Naples tilbyder de perfekte rammer for en afslappende ferie i skønne omgivelser. I forhold til østkysten er stranden ved den Mexicanske Golf bredere, og vandet er både roligere, varmere og mere børnevenligt.

Flotte strande og øer

Sanibel Island og Marco Island er to af utallige småøer, der ligger langs den smukke kyststrækning, hvor du kan opleve de mest spektakulære solnedgange. Begge øer er kendt for de skønneste sandstrande, hvor smukke muslingeskaller skyller i land. Imellem de to øer ligger det fashionable Naples, der bl.a. er kendt for gode golfbaner og eksklusive butikker. 
Fort Myers Beach ligner et typisk strandområde med souvenirbutikker, fastfood restauranter og caféer. I Clearwater Beach, Indian Shores og St. Pete Beach finder du brede, hvide sandstrande.

Byen Sarasota på Floridas vestkyst 

Sarasota er en af Floridas pæneste og mest velhavende byer. Den er smukt beliggende på en lille bakkeskråning ved Sarasota Bay og er et af statens ledende kulturelle centre. Her bor flere forfattere og kunstnere, og den er desuden hjemby for flere danse- og skuespilkompagnier. Sarasota er kendt for de mange velassorterede boghandlere. Det verdensberømte cirkus, Ringling Brothers, har hjemme her, og de meget velhavende ejere har sat deres præg på byen.

Det bør du opleve i Sarasota

John and Mable Ringling Museum of Art: Museet er opført i en stor ejendom ejet af John Ringling, en af sin tids største forretningsmagnater. Museet anses for staten Floridas vigtigste kunstmuseum og har 12 gallerier med fin europæisk og amerikansk kunst. Ejendommen huser også Ringling Brothers cirkusmuseum, en rosenhave og Original Asolo Theater. Ydermere, med en vidunderlig udsigt over Sarasota Bay ligger her det smukt restaurerede 32 værelses store Ringling palæ, kaldet Ca dZan (adressen er 5401 Bay Shore Road).

Akvariet - Mote Marine Aquarium: Et interessant museum med et stort hajakvarium, havskildpadder, gopler og søkøer. Desuden kan man se udstillingen, Mysterious Mollusks med en 7½ meter lang blæksprutte (adressen er 1600 Ken Thompson Parkway).

Botanisk have - Selby Botanical Gardens: Denne botaniske have er dedikeret til forskning og samlingen af snyltere, primært orkidéer og bromeliader, som haven har verdens mest omfattende samling af. Her er 20.000 planter af mere end 6.000 arter og yderligere 6.000 orkidéer. Der er foretaget mere end 150 ekspeditioner til tropiske og subtropiske egne for at samle alle disse planter. Den botaniske have ligger på det stykke land, hvor Marie og William Selby (fra Texaco Oil Company) tidligere boede og er åben for publikum hver dag året rundt undtagen 1. juledag (adressen er 811 South Palm Avenue).

St Armands Circle: St Armands Circle er en smuk plads på den frodige ø, Lido Key ved Sarasota Bay. Her er en hyggelig og eksklusiv stemning med fristende butikker, gallerier og gode restauranter, hvor man altid kan finde noget lækkert til både frokost og aftensmad. Når I nu er på St Armands Circle, så husk også at se, The Circus Ring of Fame. De romantisk indstillede vil måske nyde en tur i hestevogn rundt på øen.

Udlev drømmen i dit eget tempo med en skræddersyet ferie fra Profil Rejser. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud.

Læs mere

Vil du til Sarasota?

Klik på knappen herunder for at gå videre til afrejsekalenderen og priserne. Mange af vores rejseforslag kan du tilpasse, som du ønsker, med valg mellem flere forskellige hoteller, spændende udflugter og andre tilvalg.

Send en rejseforespørgsel

Kontakt os på

ferie@profilrejser.dk
/
77 33 55 00

Kasper, Kim, Marianne

Rejsekonsulenter, Profil Rejser

Vi kan hjælpe dig

Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.