New Orleans kaldes også Crescent City, halvmånebyen, på grund af sin form og placering langs Mississippi-floden. For den kultur og historieinteresserede har New Orleans meget at byde på.
Den ældste del af byen kaldes French Quarter og ligger der, hvor Bienville grundlagde den første bosættelse. Her finder du Bourbon Street i den franske bydel, der med sine karakteristiske træhuse i smukke farver med smedejernsbalkoner er én af mange seværdigheder. I havnen ligger krydstogtskibene på stribe og sejler passagerer videre til det Vestlige Caribien.
Mere end 100 mennesker omkom i Missisippi, da den voldsomme orkan ”Katrina” ramte land i 2005, og New Orleans har naturligvis også en busudflugt, de kalder "Hurrica Katrina", som bringer dig rundt i de områder, der blev ramt af orkanen.
Musik og god mad på din rejse i New Orleans
Byen har lagt navn til en hel jazzgenre - og overalt strømmer lyden af Cajun musik, New Orleans jazz og Mississippi Delta Blues gennem luften og spreder en varm og glad stemning. New Orleans er også kendt for en spændende madkultur med krydret cajun mad og creolske specialiteter, som får tænderne til at løbe i vand.
Historiske rejseoplevelser i New Orleans 'French Quarter'
I den ældste del af byen, French Quarter, kan du tage på en historisk rejse blandt spanske bygningsværker og franske gadenavne. Her finder du blandt andet Bourbon Street, der er berømt og berygtet for sine værtshuse og restaurationer.
I French Quarter kan du også se de specielle smedejernsbalkoner, der ofte er fyldt med imponerende beplantninger. St. Louis katedralen, Pont Alba bygningerne, Presbytere og Calbildo er blot nogle af de øvrige mindesmærker, som den gamle bydel er kendt for.