Du er dækket af pakkerejseloven
Er du fuldt vaccineret eller tidligere smittet, er du bedre stillet med ændringerne i rejsevejledningerne. Køber du som vaccineret en rejse til et land, der er orange, men hvor vejledningen fortæller, at ”færdigvaccinerede og tidligere smittede med fast bopæl i Danmark samt deres medrejsende børn under 18 år er undtaget anbefalingen”, så betragtes det som køb af en rejse til et gult land.
Det betyder, at du er dækket af pakkerejseloven, hvis vejledningen skifter til orange eller rød også for vaccinerede og tidligere smittede og der samtidig er mindre en 14 dage til afrejse. At du er dækket af Pakkerejseloven betyder i dén forbindelse, at du har krav på at få pengene retur, hvis farven skifter fra gul til orange eller rød.