Strandliv, cykeltur og naturoplevelser
De næste dage er til at slappe af ved en af verdens smukkeste strande, 10 km lange Tulum. Sandet er vitterligt fint som mel, og stemningen er intet mindre end vidunderlig. Her er pelikaner og fregatfugle, og kommer du om sommeren, besøger de store havskilpadder stranden om natten for at lægge æg. Der bliver straks spærret af for at beskytte æggene.
En af dagene skal du på udflugt til det store naturområde Reserva de la Biósfera Sian Ka'an, mens en anden dag byder på en dejlig cykeltur i lokalområdet til mayatemplerne ved kysten. Vi aftaler sammen, hvilke dage der vil passe bedst.