Med cykeltaxi gennem den gamle bydel
Ofte er du fremme om morgenen, før værelset er klar. Derfor venter der en cykeltaxi ved hotellet, som tager dig med på en tur rundt i byens gamle kvarter. De lokale kalder kvarteret Pho Puong, ”De 36 Gader”. Her er der små butikker og hyggelige huse, og gaderne har stadig de gamle, oprindelige navne fra dengang, en gade var opkaldt efter, hvad der blev forhandlet i den. F.eks. skogade, stenhuggergade, smedegade, falsknerigade, tandhjulgade, silkegade osv. osv.
Tilbage på hotellet, som ligger centralt tæt på den gamle bydel, kan du bruge resten af dagen til at slappe af ved hotellets pool. Brug aftenen på at udforske lokalområdet og spis på en af byens mange restauranter.