Om rejsen
Der er løbet meget vand i River Kwai siden anden verdenskrig og etableringen af Dødens Jernbane, men fortællingen vil altid forblive. Oplev det på en unik rejse til Thailand fyldt med smuk natur, dramatisk historie og velfortjent afslapning. Du bor i luksustelte både i junglen ved River Kwai og flydende på floden, og bagefter venter afslapning og forkælelse på boutique-hotel kun for voksne ud til stranden ved Hua Hin.
Skræddersyet rejse til River Kwai og Hua Hin
Alt på denne rejse sker i køreafstand fra Bangkok. Du kan derfor nemt kombinere med et par dage i Thailands hovedstad, hvis du ønsker det. Enten i starten, så der er kort til hotellet, når du lander, eller i slutningen, så du er tæt på flyet, når du skal hjem. Tal med din rejserådgiver om dine ønsker.