Cambodia, Kvinde Fotograferer, Sand, Vand, Fodspor i Sand

Praktisk information om Cambodja

Praktisk information om Cambodja

Ankomst

Har du bestilt transport til hotellet vil du ved ankomst blive mødt af vores samarbejdspartner, som står med et skilt i ankomsthallen med enten ”Profil Rejser” eller dit/dine navn(e).

Check in på hotellerne er oftest først muligt først på eftermiddagen. Ankommer du før og værelset ikke er klart, kan bagagen opbevares i receptionen.

Hjemrejse

Har du bestilt transport til lufthavnen vil vores lokale samarbejdspartner hente dig på hotellet. Tidspunkt vil blive oplyst enten på ankomstdagen eller dagen før hjemrejsen.

Normalt har du værelset til sidst på formiddagen. Har du afrejse om aftenen og ønsker at beholde værelset, kan du betale for dette hjemmefra. Alternativ kan du spørge på hotellet, om det er muligt at beholde værelset til afrejse.

Pas og visum

Se pas- og visumregler på din rejseplan.

Bemærk: Det er den rejsendes eget ansvar at tjekke op på reglerne for visum, da dette kan ændre sig med kort varsel.

Vaccinationer

Inden rejsen bør du sikre dig, at du har evt. anbefalede eller påkrævede vaccinationer. Vi anbefaler i øvrigt, at du kontakter egen læge eller søger oplysninger på: www.rejseklinikken.dk

Rejseforsikring

Selv om du er på ferie, kan du blive syg eller der kan opstå andre situationer, hvor du får brug for hjælp.
Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, der dækker såvel tyveri og beskadigelse af bagage samt udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport.

Profil Rejser samarbejder med Europæiske Rejseforsikring, og har du endnu ikke tegnet en rejseforsikring, er vi gerne behjælpelige med dette.

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Cambodja variere alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid.

Sommer: +5 timer / Vinter: +6 timer.

Påklædning

Cambodja er overvejende et buddhistisk land. Der er en udbredt tolerance og afslappede omgangsformer. Blufærdigheden er dog større end i Danmark og især i templer og på offentlige steder bør man ikke klæde sig for udfordrende. Den traditionelle hilsen er at man fører hænderne sammen foran brystet og bøjer hovedet let. I templer aftages hovedbeklædning.

Shorts (ikke for korte), sommerkjoler, T-shirts og ærmeløse bluser kan for det meste anvendes. Vær særligt opmærksom på beklædningen, når templer og helligdomme besøges. Her bør tøj dække skuldre og knæ og ikke virke stødende. Det er altid en god idé at medbringe en trøje til evt. kølige aftener og til at ”beskytte sig mod” aircondition.

Valuta og kreditkort

Den lokale valuta hedder riel (KHR). Det er ikke muligt at veksle til KHR hjemmefra. Cambodjas anden valuta er US- dollars, som accepteres overalt.

Danske kroner kan være svære at få vekslet, så det anbefales at der medbringes US-dollars eller Euro som så veksles til lokal valuta. Der kan hæves og veksles penge i lufthavnen eller i hæveautomater. Ligeledes kan kreditkort benyttes på de fleste hoteller og større restauranter og forretninger.

Det er en god idé at medbringe en passende mængde af små sedler (riel eller USD) til at betale med i taxa, på lokale markeder, restauranter osv.

Drikkepenge

I Cambodia er det almindeligt og god skik, at give drikkepenge til chaufføren, piccoloen, rengøringsdamen, tjeneren osv. Dog kun, hvis du er tilfreds med servicen. Piccoloen, der bærer kufferten til værelset, vil sætte pris på 1 USD. På restauranter og barer lægges typisk 5-10% oven på regningen.

Elektricitet

Cambodja har 230 volt som i Danmark. Der er tre typer stik i Cambodja. Stik til tre flade ben (som de engelske), stik med to flade ben og stik som vi kender dem her i Danmark. Det anbefales derfor, at medbringe en adapter.

Vand

For at være på den sikre side anbefaler vi, du kun drikker vand på flaske og ikke fra hanen.

Rangali Finolhu Island Drone Shot

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.