Udrejse fra Danmark og nordlyscruise i Nordnorge
Du flyver fra København til Tromsø. Ønskes der afrejse fra en anden lufthavn, hjælper vi naturligvis gerne med dette. Afhængigt at udrejsedag er der mulighed for at flyve direkte fra København. Ellers flyver du via Oslo.
Hvis du ikke har lejet bil, er den billigste måde at komme til hotellet ved at tage lufthavnsbussen, som holder lige uden for ankomstterminalen. Det tager ca. 10-15 minutter og bussen stopper lige uden for dit hotel. Efter check-in på hotellet er resten af eftermiddagen til egne oplevelser. Gå evt. en tur op i byen, som ligger mindre end 10 min. gang fra hotellet.
Nordlyscruise på fjorden
Et nordlyscruise danner de perfekte rammer for at opleve nordlyset omkring Tromsø, så glæd dig til at gå ombord på skibet, som sejler dig væk fra byens lys og ud i fjordens fredfyldte mørke. Nyd stilheden og den Arktiske tapas middag som serveres i salonen, og kryds fingre for at det magiske lys danser over aftenhimlen.