Om rejsen
Mange forbinder Grønland med hvidt, hvidt, hvidt. Men i sensommeren, når solen står lavere på himlen, forvandles landskabet. Isbjergene lyser op i de mest utrolige farvespil, og tundraen iklædes nuancer af grøn, gul og orange. Dagene er endnu lange, vejret er mildt, og der er gode chancer for at se både hvaler og nordlys.
Vi har sammensat et eventyr til Grønland i sensommeren, hvor du kan opleve de kolde vidder i deres mest farverige klædedragt. Her kommer du tæt på den imponerende natur på udflugter til blandt andet indlandsisen og den verdensberømte isfjord ved Ilulissat – og med kystskibet MS Sarfaq Ittuk langs Grønlands vestkyst.