Glad Familie Gaar Paa Stranden

Coronavirus FAQ

Rejser og Covid-19

Tryghed i en omskiftelig verden

Det er noget af en jungle at finde rundt i informationen om rejser og Covid-19. Hos Profil Rejser sidder vi klar til at hjælpe dig.

Situationen udvikler sig løbende, efterhånden som flere og flere lande åbner. Hvad der var gældende i går, er det måske ikke i morgen. Indrejseregler og annulleringsvilkår er forskellige fra destination til destination, fra flyselskab til flyselskab og fra rederi til rederi. Så hvilke regler gælder nu – og til sommer, vinter? Gælder mit coronapas og, hvad hvis jeg slet ikke er vaccineret?

Spørgsmålene er mange, og vi forstår godt det ikke er nemt. Derfor har vi samlet en oversigt med oftest stillede spørgsmål og svar her. Både for dig, der allerede har bestilt en rejse og til dig, der drømmer om at gøre det.

Finder du ikke det du søger, så sidder vi klar på telefonen til at hjælpe dig. 

Grønne, gule og orange lande, hvad betyder det?

På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du finde gældende rejsevejledninger, som er farvet efter, hvorvidt det er sikkert at rejse ift. konflikt, uro, terror mv. – og altså ikke længere efter Covid-19 situationen.

Udenrigsministeriet har inddelt lande i 4 farvekategorier: 

GRØN: Vær opmærksom
GUL: Vær ekstra forsigtig
ORANGE: Alle ikke-nødvendige rejser hertil frarådes
RØD: Alle rejser hertil frarådes 

Du kan rejse til lande, der er markeret grønne eller gule som normalt. Ønsker du at rejse til en orange destination, bør du undersøger dine forsikringsforhold nøje ift. dækning. Røde lande bør du som udgangspunkt altid undgå at rejse til.  

Som rejsende er du ansvarlig for at sikre dig, at du opfylder alle nødvendige krav for indrejse til dit rejsemål. Du bør derfor orientere dig om lokale restriktioner forud for din rejse, fx via de danske ambassader. Læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside

Kan jeg bestille en rejse nu, og hvordan er jeg stillet?

Ja, du kan sagtens bestille en rejse nu. Mange lande i verden er genåbnet og flere og flere kommer til. Nogen lande har fortsat indrejsekrav om fx coronapas, sundhedsattest o.l. Andre lande er helt åbne uden restriktioner.  

Hvis du booker rejse til en destination, som på bestillingstidspunktet er grøn eller gul ift.  Udenrigsministeriets rejsevejledninger, og rejsemålet senere skifter farve til orange eller rød, så har du krav på at få dine penge retur. Helt præcist kan rejsen annulleres, hvis der er mindre end 14 dage til afrejsedato.

Kan jeg rejse ud i verden, når jeg ikke er vaccineret?

Ja, det kan du godt, dog med visse begrænsninger. Inden for EU vil de fleste lande blot kræve en negativ PCR eller kviktest test inden afrejse. Skal du rejse oversøisk kan yderligere restriktioner være gældende, fx test ved ankomst, mulig karantæne, krav om ophold på bestemte hoteller mv. Vi kan ikke liste alt her, og beder dig kontakte os, hvis du har spørgsmål til specifikke rejsemål.

Hvad hvis der pludselig indføres nye indrejsekrav til mit rejsemål?

Profil Rejser er ikke herre over, eller ansvarlig for, hvilke regler de enkelte landes myndigheder indfører og hvornår. Har du bestilt en rejse, og indføres efterfølgende nye krav på destinationen, skal du leve op til disse krav for at kunne rejse ind i landet. Kan du ikke det, er det din rejseforsikring, der skal dække evt. omkostninger ifm. annullering af rejsen. Vær derfor særligt opmærksom på, hvordan din rejseforsikring dækker i sådanne tilfælde.

Jeg vil gerne afbestille min rejse, kan jeg det?

Du kan altid afbestille din rejse, men om du kan afbestille vederlagsfrit afhænger af situationen. Hvis Udenrigsministeriet fraråder rejse, har du som udgangspunkt ret til at få alle dine penge tilbage. Helt konkret, hvis der er mindre end 14 dage til afrejse.

Ønsker du at afbestille en rejse, som ligger uden for den periode, hvori Udenrigsministeriet fraråder rejse, så sker afbestilling i henhold til de almindelige afbestillingsregler

Kan jeg rejse til Færøerne og Grønland?

Er du dansk statsborger og rejser fra Danmark til Færøerne eller Grønland, er der ingen indrejserestriktioner. Alle tidligere restriktioner er ophævet.

Skal jeg bære mundbind, når jeg skal ud at rejse?

Ved rejser i Norden er mundbind afskaffet de fleste steder. Rejser du til Europa eller oversøisk, kan der stadig være krav om mundbind i lufthavne, ombord på fly/krydstogt, i offentlig transport mv.  

Der kan også være krav om mundbind på dit rejsemål og andre regler i øvrigt. Du bør derfor sætte dig ind i de lokale regler på destinationen forud for din rejse. Læs mere information på Udenrigsministeriets hjemmeside.    

Hvordan er jeg stillet, hvis Profil Rejser går konkurs?

Profil Rejser er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsegarantifonden. I tilfælde af konkurs er du derfor sikret dækning både før og under en pakkerejse. På Rejsegarantifondens hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du er dækket: https://www.rejsegarantifonden.dk/ved-konkurs/

Jeg vil gerne vide mere om rejser og Covid-19, hvad gør jeg?

Vi henviser til Coronasmitte.dk som er de danske myndigheders fælles informationsindsats og hjemmeside ifm. Covid-19.

For yderligere information henvises til:

Udenrigsministeriet  

Sundhedsstyrelsen

Statens Seruminstitut

Coronasmitte.dk

Rejsegarantifonden

Kvinde Kigger På Ipad

Få inspiration i din indbakke

Skriv dig op til nyhedsbrev og deltag i konkurrencen om at vinde et rejsegavekort på 5.000 kr. Læs vores konkurrencebetingelser.