Praktisk info

Praktisk information

Ankomst

Har du bestilt transport til hotellet vil du ved ankomst blive mødt af vores samarbejdspartner, som står med et skilt i ankomsthallen med enten ”Profil Rejser” eller dit/dine navn(e).

Check in på hoteller er oftest først muligt om eftermiddagen. Ankommer du tidligt og er værelset endnu ikke klart, kan bagage opbevares i receptionen.

Hjemrejse

Har du bestilt transport til lufthavnen vil vores lokale samarbejdspartner hente dig på hotellet. Tidspunkt vil blive oplyst enten på ankomstdagen eller dagen før hjemrejsen.

Normalvis har du værelset til kl. 11.00 om formiddagen. Afrejser du om aftenen, og ønsker du at beholde værelset, kan du betale for dette hjemmefra. Alternativt kan du forhøre dig om muligheden på destinationen.

Pas og visum

Se pas- og visumregler på rejseplanen.

Bemærk: Det er den rejsendes eget ansvar at tjekke op på reglerne for visum, da dette kan ændre sig med kort varsel.

Vaccinationer

Inden rejsen bør du sikre dig, at du har evt. anbefalede eller påkrævede vaccinationer. Vi anbefaler i øvrigt, at du kontakter egen læge eller søger oplysninger på: www.rejseklinikken.dk

Rejseforsikring

Selv om du er på ferie, kan du blive syg eller der kan opstå andre situationer, hvor du får brug for hjælp.  

Det tilrådes derfor at tegne en rejseforsikring, der dækker såvel tyveri og beskadigelse af bagage samt udgifter i forbindelse med sygdom og hjemtransport.  

Profil Rejser samarbejder med Europæiske Rejseforsikring, og har du endnu ikke tegnet en rejseforsikring, er vi gerne behjælpelige med dette.

Tidsforskel

Tidsforskellen mellem Danmark og Thailand varierer alt efter om Danmark har sommer- eller vintertid. Sommer: +5 timer / Vinter: +6 timer.

Tidevand

Når du bor ved kysten, har tidevandet sin naturlige indvirkning afhængig af, hvor du opholder dig og på hvilke tidspunkter. Nogle steder mærkes tidevandet ganske lidt, mens det andre steder er mere markant.

Thailand

Ved lavvande kan du opleve, at skulle gå et stykke ud, før der bliver dybt nok til badning. Ved højvande indskrænkes stranden og ganske få steder ”forsvinder” stranden midlertidigt.

Påklædning

Shorts (ikke for korte), sommerkjoler, Tshirts og ærmeløse bluser kan for det meste anvendes. Vær særligt opmærksom på beklædningen, når templer og helligdomme besøges. Her bør tøj dække skuldre og knæ og ikke virke stødende.
 
Det er altid en god idé at medbringe en trøje til evt. kølige aftener og til at ”beskytte sig mod” aircondition.  

Rygning

De thailandske myndigheder har forbudt cigaretrygning på mange turiststrande. Desuden er det forbudt at indføre eller være i besiddelse af e-cigaretter. Overtrædelse af reglerne kan medføre store bøder eller fængselstraf i op til 10 år.  

Valuta og kreditkort

Den lokale valuta hedder Thailandske Bath (THB). Valuta kan bestilles i banken eller hos et vekselbureau inden afrejse.  

Danske kroner kan veksles de fleste steder, men ellers anbefales det at der medbringes US-dollars eller Euro som så veksles til lokal valuta. Der kan hæves og veksles penge i lufthavnen eller i hæveautomater. Ligeledes kan kreditkort benyttes på de fleste hoteller samt større restauranter og forretninger.  

Drikkepenge

I Thailand er det almindeligt og god skik, at give drikkepenge til chaufføren, piccoloen, rengøringsdamen, tjeneren osv. Dog kun, hvis du er tilfreds med servicen. Piccoloen, der bærer kufferten til værelset, vil sætte pris på 15-20 THB. På restauranter og barer lægges typisk 5-10% oven på regningen.  

Elektricitet

Thailand har 230 volt som i Danmark. Flere steder er det også samme type stik som i Danmark, men da der findes flere forskellige typer stik, tilrådes det at medbringe et adaptersæt med varierende valgmuligheder.  

Vand

For at være på den sikre side anbefaler vi, du kun drikker vand på flaske og ikke fra hanen.

Print her