Start dagen med en overdådig morgenmadsbuffet i restauranten efterfulgt af en luksus spabehandling ved stranden. Lad dig servicere i løbet af dagen med lette anretninger og kølige drinks, alt imens du slapper af på stranden eller ved poolen. Her kan du nyde fantastiske solnedgange, en massage ved havet samt en gourmetmiddag på stranden.
Jimbaran Puri er ideelt til et roligt og afslappende ophold på Bali eller en romantisk getaway.
Hotellets infinity-pool ligger som en oase midt i resortet og med direkte adgang til den brede sandstrand. Her er børnepool samt liggestole og parasoller ved poolområdet og på stranden. Derudover findes her en bar, to gode restauranter og et spaområde.
Rundt om i den frodig have af hibiscus, åkander og frangipani-træer ligger de 68 traditionelle balinesiske hytter med små haver og solstole, nogle af dem er udstyret med egen privat og uforstyrret pool.
De store og højloftede bungalows med stråtag er smukt indrettet med marmorgulve, møbler i teaktræ samt aircondition, minibar, kaffe-/te faciliteter, satellit-tv, telefon, safetyboks samt terrasse. Hotellet tilbyder fire forskellige værelseskategorier.
Officiel hotelkategori: 5*
Vi kan hjælpe dig
Har du spørgsmål til rejsen eller ønsker du en specialdesignet rejse, kan vi selvfølgelig hjælpe dig - vi skræddersyr også rejser fra bunden af! Kontakt en af vores rejsespecialister og find frem til din drømmerejse.